Sølvbryllup markerer et pars 25-års bryllupsdag. Indtil indgangen af 1800-tallet gik både guld- og sølvbryllupper under fællesbetegnelsen jubelbryllup.

Den tidligste dokumenterede 25-års bryllupsdagsfejring er fra 1776, og i løbet af 1800-tallet bragte danske aviser stadigt hyppigere omtaler af par, der kunne fejre bryllupsdag. Indtil slutningen af 1800-tallet blev sølvbryllupper primært markeret i de større byer, men herefter vandt traditionen indpas i det meste af landet. Det var en tid, da familiære og individuelle milepæle i det hele taget blev tildelt stigende opmærksomhed.

I løbet af 2022 kunne 17.715 danske par fejre, at de da havde været gift i 25 år.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig