dakryocystitis

Tilstanden kan være akut eller kronisk.

Dakryocystitis skyldes næsten altid, at tårekanalen fra tåresækken til næsen er lukket, så tårer og slim hober sig op, hvilket let fører til bakterieinfektion.

Hos spædbørn kan det skyldes, at afløbsvejen ikke har åbnet sig endnu, mens det hos voksne kan skyldes, at afløbsvejen har lukket sig på grund af tidligere infektioner i tårevejene, skader eller svulster. Bakterier vil derfor hobe sig op i tåresækken, så der let opstår infektion i denne, og derfor også hyppige betændelser i bindehinden (konjunktivitter).

De mest almindelige bakterier er stafylokokker og streptokokker samt Haemophilus influenzae hos børn eller Pseudomonas aeruginosa hos voksne.

Lukket tårekanal ses hos omtrent 5 procent af nyfødte, men tårekanalen åbner sig spontant hos omtrent 90 procent af børnene inden for et år. Dakryocystitis er derfor ret usædvanlig hos børn. Hos voksne er tilstanden mest almindelig blandt personer over 40 år.

Symptomerne på dakryocystitis er forskellige ved akut dakryocystitis og kronisk dakryocystitis.

Diagnosen stilles som regel på baggrund af symptomer og kliniske fund. En sjælden gang kan det være nødvendigt med CT-skanning eller MR-skanning. Hos børn kan man ved mistanke om tæt tårekanal dryppe et farvestof (fluorescein) i øjet og derefter se, om det kan påvises i næsen efter 5–10 minutter.

Hos spædbørn vil man ved lukket tårekanal i første omgang afvente spontan åbning, eventuelt hjulpet af regelmæssigt tryk over tåresækken, samt behandle generende øjenbetændelser med antibiotiske øjendråber. Hvis tårekanalen ikke har åbnet sig ved et- til toårsalderen, bør barnet opereres med tårevejssondering i fuld bedøvelse (universel anæstesi). Hvis barnet har dakryocystitis er det aktuelt med tidligere sondering efter forudgående behandling med antibiotika.

Hos voksne behandles akut dakryocystitis i første omgang med antibiotika både i form af øjendråber og tabletter. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan det blive aktuelt med sondering af og nedlæggelse af dræn i tårekanalen, og i nogle tilfælde kirurgisk etablering af en ny forbindelse mellem tåresækken og næsehulen. Hos ældre kan kirurgisk fjernelse af tåresækken også være aktuelt.

Prognosen er i de allerfleste tilfælde meget god. Der kan opstå en byld i tåresækken, som eventuelt må tømmes, eller falske blindveje i tårekanalen. Mere alvorlige komplikationer er meget sjældne.

• øjesygdomme
• tåreapparatet