gastroøsofageal refluks

Gastroøsofageal refluks er en af de hyppigste sygdomme i mavetarmkanalen. Ca. 20 % af den voksne befolkning har ugentligt symptomer herpå, men er ikke generet af det. Der er således en glidende overgang fra et beskedent og normalt forekommende tilbageløb, til et tilbageløb, der bevirker sygdom med symptomer. Det er hyppigere ved overvægt, graviditet, øget alkoholforbrug og efter brug af visse lægemidler.

Det normale tilbageløb af surt maveindhold til spiserøret øges, såfremt den normale muskulære lukkemekanisme mellem mavesæk og spiserør er utilstrækkelig. Musklen får hjælp af mellemgulvet, der bidrager til at klemme åbningen sammen og desuden af den vinkel, der dannes, dér hvor spiserøret passerer gennem mellemgulvet. Lukkemekanismen kan svigte ved tilstedeværelse af brok (hiatushernie) eller ved indtagelse af muskelafslappende lægemidler eller alkohol.

Tilbageløbet (regurgitation) af maveindholdet øges desuden i liggende stilling eller såfremt trykket under mellemgulvet bliver for højt, fx ved graviditet, foroverbøjning eller tunge løft.

Hovedsymptomerne er halsbrand (pyrosis), kardialgi og "sure opstød". Da disse fænomener opleves af mange, foreligger der først sygdom, såfremt der er væsentlige gener. Ved udtalt eller langvarig refluks kan irritationen nederst i spiserøret blive så udtalt, at der opstår betændelse (øsofagitis), sårdannelse og blødning.

Symptomerne er karakteristiske, og diagnose af refluks kan ofte, hos patienten uden smerter øverst i maven, stilles på baggrund af kombinationen af halsbrand lokaliseret bag brystbenet, regurgitation med forværring i liggende stilling eller foroverbøjning og evt. positiv effekt af syrehæmmende medicin. Undertiden er endoskopi, hvor der kan påvises øsofagitis eller brok nødvendig, men omtrent halvdelen af patienter med reflukssygdom har ikke øsofagitis. Det kan evt. komme på tale at måle surhedsgraden (pH) nederst i spiserøret.

Behandlingen består på den ene side af forebyggelse af tilbageløb af maveindhold, herunder vægtreduktion, hævet hovedgærde om natten og undgåelse af sene, store aftensmåltider, og på den anden side af syrehæmmende lægemidler. Medicinen tages i flere måneder og skal ofte bruges livslangt, da symptomerne som regel kommer igen, medmindre en en årsag, fx overvægt, er fjernet.

Kirurgisk behandling kan også være et alternativ, især såfremt hovedproblemet er tilbageløb på grund af fx et stort hiatushernie, idet den syrehæmmende behandling, der helt kan fjerne mavesyren, ikke korrigerer dette. Det kan dog give anledning til synkebesvær og luft i maven. Indgrebet består i at forstærke lukkemekanismen mellem mavesæk og spiserør (fundoplikation).

• spiserørsbetændelse
• gastrit