høstskikke

Højskikkene er i Danmark kendetegnet af en række folkelige traditioner, der har forskellige egnsspecifikke udtryk, men også deler flere fællestræk.

Når det sidste læs korn blev kørt hjem, blev det ofte trukket af heste, som var dekoreret med blomsterkranse. Dette foregik som regel under hujen og med hurraråb.

Bindingen af det sidste neg blev specielt markeret: Det blev pyntet med blomster eller formet som en dukke og klædt i gammelt tøj, og det har de fleste steder haft et særligt navn som stodderen, kællingen eller den gamle.

I flere dele af landet var der desuden tradition for, at man gennem drillelege gjorde nar af de folk, der var langsomme til at få høsten overstået.

Når alt kornet var mejet, var det over det meste af Danmark skik, at høstfolkene "strøg for kålen", dvs. truede med at meje kålen ned i urtehaven, hvis de ikke stillede med et passende traktement.

Den sidste høstdag sluttede med et mindre høstgilde. Det egentlige, store høstgilde, som alle, der havde været med i høstarbejdet, var indbudt til, blev først afholdt mikkelsdag, 29. september. Dagen kaldes undertiden også mikkelsgilde eller mikmusgilde.

Ved de store høstgilder over hele landet sad det sidste neg ofte med til bords, og den, som havde bundet det, skulle danse aftenens første dans med det.

Siden 2020'erne har høstfesten fået en tilbagekomst, omend i en ny afskygning og betydning. Fødevarefællesskaber, markeder osv. er i stigende grad begyndt at afholde høstfester med bæredygtighed som omdrejningspunkt. Det sker som led i en generel kritik af de dyrkningsmetoder, der karakteriserer det konventionelle landbrug.

• landbrugsmuseer
• landbrugsredskaber og -maskiner
• korn