hudsygdomme

Psoriasis og eksem er de nok de mest udbredte kroniske, inflammatoriske hudsygdomme. Psoriasis forekommer hos omkring 2 % af befolkningen. Forekomsten af børneeksem (atopisk eksem) er steget i sidste halvdel af 1900-tallet. Flere undersøgelser har vist, at mere end ti procent af børn i Vesteuropa nu har denne sygdom i en kortere eller længere periode af opvæksten. Årsagen til stigningen er ukendt. En teori er, at de forbedrede hygiejniske forhold, der medfører færre infektionssygdomme og mindre udsættelse for jord, snavs og allergener tidligt i livet kan spille ind. Teorien er, at det kan føre til, at immunsystemet ikke får nok "naturlige" udfordringer at arbejde med. Det skulle så medføre, at genetisk disponerede individer udvikler en særlig overreaktion i en del af immunsystemet, og at det kunne medfører eksem og allergi. Mange, der har børneeksem (atopisk eksem) som barn, bliver raske i løbet af opvæksten, men næsten én procent af de yngre voksne har periodevis gener af børneeksem. Begge hudsygdomme kan være til stede gennem hele livet. Som regel i kortere eller længere perioder med sygdomsfrie perioder indimellem. Kontakteksem, især på hænder, er et problem i nogle erhverv, for eksempel i frisørfaget og sundhedssektoren. Kontakteksem er en stor belastning for de ramte, og det er den hyppigst anerkendte erhvervsbetingede sygdom.

Antallet af hudkræfttilfælde er steget betydeligt siden 1950'erne, det gælder især modermærkekræft. Modermærkekræft, der kan være dødelig, rammer i Danmark 1.333 mænd og 1.405 kvinder om året (gennemsnit fra 2017-2021). Eksponering for sollys og brug af solarier er den store og betydende risikofaktor. Brug af solarium kan undlades. Mængden af skadelig solstråling, som kroppen udsættes for, afhænger i høj grad af adfærd og valg. Alle udsættes for sollys, mange arbejder udendørs, men den samlede eksponering er i dag højere end tidligere, særligt på grund af øget fritidsaktivitet og rejser til solrige destinationer.

Basalcellekræft er langt mere almindelig end modermærkekræft. Mere end 30.000 personer rammes årligt. Det er den mest udbredte kræftform. Basalcellekræft spreder sig yderst sjældent og er derfor kun i få tilfælde livstruende. Den forsvinder ikke uden behandling, og der kan opstå problemer, hvis den ikke fjernes i tide.

Pladecellekræft (pladecellekarcinom) er en kræftform, der viser et lineært forhold til den samlede eksponering for ultraviolet lys. Risikoen for at få denne kræftform øges derfor med stigende alder, og den er blevet mere almindelig i takt med, at gennemsnitsalderen er steget. Pladecellekræft kommer typisk på soludsatte områder. Mænd med eksempelvis tidligt hårtab er udsat for at få denne kræftform i issen.

Solare keratoser er celleforandringer, der kan være forstadier til pladecellekræft. Men langt de færreste tilfælde af solare keratoser udvikler sig til hudkræft.

De klassiske kønssygdomme, især syfilis og gonorré, er nu sjældnere, men forekomsten er stigende. Forekomsten af hiv/aids har været faldende de seneste årtier. De hyppigst forekommende kønssygdomme er genitale herpesinfektioner, klamydia og kønsvorter (kondylomer).

Infektionen med klamydia kan ødelægge kvindens æggeledere og og dermed evnen til at opnå graviditet. Human papillomvirus (HPV) giver kondylomer. HPV er den store og betydende risikofaktor for udvikling af livmoderhalskræft. HPV er også den store risikofaktor i forbindelse med kræft på penis, i endetarmen og for visse kræftformer i svælget. Man kan vaccinere mod de farligste HPV-virustyper. Alle børn bliver nu tilbudt HPV-vaccinen. Der er allerede et stort fald i forekomsten af livmoderhalskræft hos yngre kvinder.

De vigtigste primære efflorescenser er farveforandringer (macula), små knuder (papler), større fortykkede områder (plaques), små væskefyldte blærer (vesikler) og store væskefyldte blærer (bulla).

Sekundære efflorescenser er blandt andet skæl, fortykket hud (hyperkeratoser), skorper, tynd hud (atrofi) og ar. Mange hudsygdomme har navne, der beskriver deres udseende (morfologi).

Er der mistanke om allergi, kan det være relevant at lave allergitests. Afhængigt af problemstillingen kan der laves hudtests med stoffer, der mistænkes at være årsagen til udslættet.

De allergiske reaktioner, der fremkaldes af antistoffer i klassen IgE, kaldes også straksallergier. For eksempel ved mistanke om reaktion på fødevarer som æg, mælk og fisk. Ved priktest føres stoffet ind i huden med en lille nål og reaktionen ses i løbet af minutter. De allergiske reaktioner, der giver eksem, tester man med lappeprøver. Ved lappeprøver anbringes en lille prøve af det aktuelle stof direkte på huden, og det sidder tildækket på huden i to døgn. Ved lappeprøver opstår der et eksem på teststedet efter 2–3 eller op til 7 døgn. Denne test bruges ved mistanke om kontaktallergi over for nikkel, kromater, gummi og parfumestoffer.

Hvis sygehistorie og udslæt ikke muliggør en sikker diagnose, eller der er mistanke om kræft, er det standardprocedure at tage en vævsprøve (hudbiopsi) eller fjerne hele hudforandringen kirurgisk med henblik på mikroskopisk undersøgelse.

Ved genetisk betingede sygdomme kan genetisk kortlægning i nogle tilfælde være aktuelt.

Frem til ca. 1950 var behandlingen af hudsygdomme baseret på traditionelle midler som farvepenslinger med for eksempel eosin og krystalviolet eller forskellige blandinger med tjærer, svovl og ditranol. Ditranol er et syntetisk stof, udviklet på grundlag af et plantestof, specielt til behandling af psoriasis. Fælles for disse behandlinger var, at de manglede effekt, sikkerhed og god videnskabelig dokumentation efter dagens standard. Påføring af disse lægemidler kunne ses på huden, lugtede og gav også andre gener for personerne.

Fra 1950'erne har cremer og salver med kortison revolutioneret lokalbehandlingen af hudsygdomme. Der er efterhånden udviklet meget effektive kortisoncremer, der kan holde de fleste hudsygdomme i skak. Sådanne cremer har dog deres begrænsninger. De bruges periodevis og normalt ikke længere end nogle uger på ét hudområde. Længerevarende brug svækker huden, og kan give tynd hud. Specielt skal man være forsigtig i ansigtet og i hudfolder. Hudsygdomme med kronisk forløb, som psoriasis og børneeksem (atopisk eksem), kan komme tilbage, når behandlingen med kortisoncremer trappes ned eller afsluttes.

Kalsinevrin-hæmmere, der er blevet tilgængelige i dette årtusind, er en gruppe lægemidler, der kan bruges til lokalbehandling af hudsygdomme, først og fremmest eksem. Fordelen ved disse lægemidler er, at deres bivirkninger er mindre markante end ved kortisoncremer. De er sjældent så effektive som kortisoncreme, men tåles bedre på sarte hudområder som for eksempel ansigtet. De er et nyttigt og i mange tilfælde et effektivt supplement til kortisoncremer på sarte hudområder.

Mange hudsygdomme er karakteriseret ved hyperaktivitet i dele af immunsystemet, der fører til forskellige forstyrrelser i hudens funktion. Dette gælder for eksempel psoriasis og børneeksem (atopisk eksem). Derfor er det ikke overraskende, at medikamenter, der på forskellige måder dæmper immunsystemet, kan have effekt på disse sygdomme. Eksempler på sådanne medikamenter er prednisolon (kortison), methotrexat og cyclosporin. Methotrexat er et medikament, der også bruges i behandlingen af forskellige kræftsygdomme. Mod hudsygdomme er doseringen lav, og methotrexat er et sikkert og effektivt middel til behandling af mange hudsygdomme. Cyclosporin er et stof, der oprindeligt blev fundet i en svamp, og som viste sig meget effektivt til at forhindre afstødningsreaktioner mod transplanterede organer, for eksempel nyrer og hjerte. Medikamentet har også været brugt i behandlingen af både psoriasis og børneeksem (atopisk eksem). Medikamenterne skal ofte tages gennem længere tid og har bivirkninger. Langt fra alle får bivirkninger, men det kan begrænse anvendelsen hos den enkelte.

Retinoider er en gruppe stoffer, der er afledt af A-vitamin. De anvendes i behandlingen af hudsygdomme, hvor forhorningsprocessen er forstyrret. Dette gælder specielt psoriasis og iktyoser, der kan behandles med medikamentet acitretin. Et andet retinoid, alitretinoin, har en specifik effekt på håndeksemer og kan efter 3-6 måneders behandling give en forbedring, der varer længe efter, at behandlingen er stoppet. Isotretinoin er et retinoid, der specifikt påvirker talgkirtlerne, så talgproduktionen reduceres til et minimum. Det udnyttes i behandlingen af akne, og lægemidlet revolutionerede behandlingen af alvorlig akne, da det kom på markedet i 1980. Ofte forsvinder acne helt efter behandling med isotretinoin. Et generelt problem med alle retinoiderne er, at de skader fosterudviklingen, og må derfor absolut ikke bruges af gravide eller af kvinder, der søger at blive gravide i behandlingsperioden.

I de foregående årtier er der kommet en række nye lægemidler på markedet, der er karakteriseret ved, at de er specialdesignede antistoffer, der har evnen til at blokere definerede signalmolekyler. De omtales ofte som biologiske lægemidler. Baggrunden for udviklingen af disse lægemidler er ny viden om, hvilke signalmolekyler det er, der driver forskellige sygdomsprocesser ved de forskellige hudsygdomme. Effekten af medikamenterne er generelt meget god, og de kan have meget få eller ingen bivirkninger. Det er fordi, de påvirker immunsystemet meget mere præcist end traditionel systemisk behandling. Medikamenterne kan være kostbare, men falder ofte i pris med tiden, især når patenter udløber. Vi har nu mange biologiske lægemidler til patienter med psoriasis, børneeksem (atopisk eksem), hidrosadenitis og andre hudsygdomme.

Mange personer med hudsygdomme oplever, at symptomerne af hudsygdommen aftager om sommeren. Det skyldes normalt en gunstig effekt af solens ultraviolette stråling. Fænomenet udnyttes i lysbehandling af hudsygdomme. Der anvendes lysstofrør, der giver kortbølget ultraviolet stråling (UV-B). I nogle tilfælde gives også langbølget ultraviolet stråling (UV-A) i tillæg. Mest brugt er lysrør, der afgiver et smalspektret UV-B i den øvre del af UV-B-spektret, såkaldt TL01. Lysbehandling gives ofte i serier på 20-30 behandlinger, med 2-3 behandlinger om ugen. Klimabehandling tilbydes nu om dage kun meget lidt, fordi der er gode medicinske behandlinger.