Illyrisk er en gruppe af såkaldt palæo-balkanske sprog, dvs. indoeuropæiske sprog, som taltes på Balkanhalvøen i oldtiden. Illyrisk taltes i det område på det vestlige Balkan, der senere blev til den romerske provins Illyricum.
Illyrerne indvandrede formentlig til området i den første halvdel af det andet årtusind f.v.t. Sproget blev omkring år 700 e.v.t. fortrængt af latin, romansk og endelig slavisk. Selvom illyrerne således beboede området i henved 2000 år, kendes deres sprog kun fra enkelte glosser i græske og romerske kilder samt sted- og personnavne. Dette umuliggør en nærmere beskrivelse af sprogene.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.