Kapillærer er kroppens mindste blodårer. De danner et finmasket netværk mellem arteriolerne og venolerne i alle væv. Udover at lede blodet, er deres hovedopgave at sørge for gasudvekslingen og passagen af næringsstoffer mellem vævene og blodet.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af det franske ord capillaire 'vedrørende hår', af latin capillaris, af capillus 'hår'.

Også kendt som

hårrørsårer

Kapillærers opbygning

Kapillærerne har et tværsnit på 5–15 mikrometer, hvilket kun lige er nok til at én rød blodcelle kan passere, og de er sjældent mere end én millimeter lange. De består kun af et tyndt endotelrør, fastgjort til en basalmembran af proteiner. Udenpå ligger der specielle celler, pericytter, som bidrager til at holde kapillærvæggen stabil. I godt kapillæriseret væv, fx en fingerspids, kan der på én kvadratmillimeter være 2.000 kapillærer. Fast bindevæv, ligamenter og sener eksempelvis, er derimod dårligt kapillæriseret. Der findes også kapillærfrie væv i kroppen som fx bruskvæv.

Typer af kapillærer

Der findes forskellige typer kapillærer.

Kontinuerlige kapillærer

Nogle kapillærer er kontinuerlige, dvs. at endothelcellerne ligger tæt sammen (tight junctions), men ofte ikke helt fuldstændigt, så udvekslingen af molekylære stoffer kan ske i "sprækkerne" mellem dem. Desuden har cellernes cytoplasma små blærer, også kaldet vesikler, som kan føre stofferne gennem cellevæggen. Sådanne kapillærer findes i muskulaturen, i hjertet, huden, lungerne og i centralnervesystemet.

Fenestrerede kapillærer

Der findes også såkaldte fenestrerede kapillærer (kommer af latin fenestra 'vindue'). De har små åbninger eller porer i cellevæggen, som tillader gennemgang af stoffer i større grad end i kontinuerlige kapillærer. Fenestrerede kapillærer findes i mave-tarm-kanalen, i nyrernes glomeruli og i hormonproducerende (endokrine) organer.

Sinusoider

Sinusoider er specielle kapillærer med større lumen og med åbninger i kapillærvæggen samt mellem cellerne. De findes bl.a. i leveren og knoglemarven, og de tillader passage af større molekyler og enkelte blodceller.

Regulering

Blodtrykket er lavt, og blodstrømmens hastighed er meget lav i kapillærerne. De kan holdes åbne og lukkede efter behov gennem en speciel mekanisme i arteriolegrenens forbindelse med venolen (metarteriole). Rundt om de kapillære anastomosegrene er der glat lukkemuskulatur, såkaldt prækapillær sfinkter.

Hvis alle kapillærerne var åbne samtidig, ville de rumme hele kroppens blodmængde, men normalt befinder kun 10–15 % af blodmængden sig i kapillærområderne.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig