konkomiterende skelen

Omkring tre procent af alle skolebørn skeler. Da det normale samarbejde mellem højre og venstre øje først etableres omkring tre til fire måneder efter fødslen, tillægges skelen (strabisme) før denne alder ikke betydning, medmindre øjenundersøgelse også viser tegn på anden sygdom. Synlig skelen efter seks måneders alder skal derimod vurderes af en øjenlæge.

Der er mange undertyper af konkomiterende skelen. Hos nogle børn kan den opstå sporadisk, for eksempel når barnet er træt om aftenen (intermitterende skelen). I nogle tilfælde kan barnet skifte mellem øjnene og skele snart på det ene og snart på det andet øje (alternerende skelen). I andre tilfælde kan det være det samme øje, der skeler hele tiden. Indadskelen (esotropi) er den hyppigste form for skelen hos børn, men hos nogle forekommer udadskelen (eksotropi). Mere sjældent kan skelen bestå i, at det ene øje peger højere eller lavere end det ikke-skelende øje (hypertropi/hypotropi).

Hvis skelen skyldes en sygdom i det ene øje, skal denne behandles. Hvis der foreligger en brydningsfejl af betydning i det ene øje eller begge øjne, skal man ordinere briller. Brug af briller kan være nok til at rette op på skelen, og det er derfor meget vigtigt at foretage en omhyggelig brillebestemmelse hos alle børn med skelen. Man bestemmer brillestyrken hos små børn ved hjælp af en særlig metode, der kaldes skiaskopi.

Synsreduktion, der ikke skyldes sygdom eller skade, skal behandles ved, at det gode øje dækkes til én eller flere timer de fleste eller alle dage i ugen, så barnet tvinges til at bruge det svagsynede øje. Denne okklusionsbehandling kan kræve en betydelig indsats af både forældre og barn.

Hvis disse tiltag ikke hjælper, vil man oftest foreslå operation. Man flytter da muskelfæstet på øjenvæggen til én eller flere af de ydre øjenmuskler, eller man kan forkorte en muskel uden at flytte fæstet. Ikke sjældent må man operere flere gange, før resultatet bliver godt. I nogle tilfælde vil man træne samsynet ved særlige øvelser eller med prismebriller, og dette kan også bruges som forbehandling til operativ korrektion.

Ubehandlet kan konkomiterende skelen føre til betydelig synsnedsættelse på det ene øje. Der er sandsynligvis to forhold, der er af betydning for denne synsnedsættelse. For det første skal begge øjne stadig bruges for at synet skal udvikles normalt i barndommen. Hvis et barn konstant skeler på ét og samme øje, vil dette øje stort set ikke blive brugt.

For at undgå dobbeltsyn vil barnet desuden ubevidst undertrykke det syn, der måtte være på det skelende øje. Man siger, at barnet supprimerer billedet fra det skelende øje. Denne situation vil føre til, at øjet bliver svagsynet, selvom øjet i sig selv er helt normalt udviklet (amblyopi).

Ved ensidig manifest skelen i småbarnsalderen (det vil sige, at det altid er det samme øje, der står i skelevinkel) er faren for amblyopiudvikling i det skelende øje meget stor. Hvis barnet derimod snart skeler med det ene øje og snart med det andet (alternerende strabisme), undgås oftest amblyopi af betydning.

Dyreforsøg tyder på, at årsagen til amblyopi er lokaliseret til synscentrene (visuel cortex) i hjernen. Hvis man lige efter fødslen dækker det ene øje til på forsøgsdyr, vil man kunne påvise forandringer i de hjerneceller, der skal modtage synsimpulserne fra det tilslørede øje. I dyreforsøg kan disse forandringer gå tilbage, hvis de ikke har varet for længe, og hvis ikke dyret er blevet for gammelt.

Dette stemmer godt med det, man kender til ved amblyopi hos børn. Hvis barnet er yngre end fem-seks år, er der gode chancer for at genvinde synet ved at træne øjet. Man skal tvinge barnet til at bruge det skelende øje ved at dække det raske øje til.

Jo længere amblyopien har varet, og jo ældre barnet er, desto sværere er det at forbedre skarpsynet. Det er derfor meget vigtigt at diagnosticere skelen hos småbørn. Ved en stor skelevinkel er dette let, men kan være vanskeligt, hvis skelevinklen er lille. Faren for udvikling af amblyopi er lige stor, uanset om skelevinklen er lille eller stor. Ved mistanke om skelen bør man derfor altid opsøge en øjenlæge.

• øjnene
• syn
• visus
• synsstyrke
• skelen