Miasma er en medicinsk betegnelse fra oldtiden. Miasmer indgik i en teori om, at usund luft var årsagen til epidemiske sygdomme. Muligvis er Hippokrates ophavsmand til teorien.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af græsk miasma 'forurening, smitte', af det græske verbum mianein 'at forurene'.

Teoriens ophav og grundprincipper

Kernen i teorien var humoralpatologiens lære om, at sygdomme opstod som et resultat af de fire legemsvæsker blod, slim, sort og gul galdes sammenspil med forskellige ydre faktorer. Man antog, at tilstedeværelsen af skadelige faktorer i luften, miasmer, kunne påvirke blandingsforholdet mellem de fire legemsvæsker og være årsag til sygdomme.

Når flere mennesker blev syge samtidig med de samme symptomer, måtte det skyldes en fælles ydre faktor, og det var derfor logisk at antage, at den luft, man indåndede, kunne være årsagen. Miasmerne kunne stamme fra sumpområder, fra meteorologiske fænomener som høj luftfugtighed, fra dårligt indeklima i bygninger og boliger, forrådnelsesprocesser i vand, fødevarer, døde dyr og mennesker m.m. En ubehagelig lugt blev opfattet som et tegn på tilstedeværelsen af miasmer. Et typisk eksempel på en sygdom, som man mente skyldtes miasmer, var malaria, der på italiensk betyder 'dårlig luft' (mala aria). I nogle tilfælde kunne miasmer også være sendt af guderne som en straf eller forbandelse. I Sofokles' tragedie Ødipus fortælles det for eksempel, at en epidemi bryder ud i Theben, der bliver ramt af en miasma efter drabet på kong Laios.

Den konkurrerende teori til teorien om miasmer, var teorien om contagium (latin: berøring). Den hævdede, at fysisk kontakt med syge eller afdøde var årsagen til. at sygdomme kunne antage epidemisk karakter.

Miasma-Teorien blev anset for valid frem til mikrobiologiens og bakteriologiens gennembrud omkring 1850-1880.

I den kinesiske medicin findes der eksempler på teorier, der har ligheder med miasma-teorien fx at kolera (zhang) skyldtes tilstedeværelsen af en særlig energi zhangqui i menneskets omgivelser, som kunne trænge ind i kroppen.

Miasmatiske teorier

I historiens løb har miasmer været nævnt mange steder i den medicinske litteratur, både som årsagsforklaring til sygdomsepidemier og som en del af forklaringen på sygdommes patogenese (opståen) og patofysiologi, f.eks. forklaringer på, hvordan en miasme kan igangsætte forskellige fysiologiske respons.

William Cullens feberteori

William Cullen (1712-1790), der i 1726 var med til at oprette det medicinske fakultet ved Edinburgh universitet, den såkaldte Edinburghskole, udgav i perioden 1767-1783 et firebindsværk, First Lines of the practice of physick, i hvilken han bl.a. redegør for sin teori om feber som en fysiologisk mekanisme. I den forbindelse omtaler han, hvordan en miasme kan fremkalde feber gennem påvirkning af både hjernen og kredsløbet.

Barselsfeberen i København 1829-1839

I perioden 1829-1839 optrådte flere epidemier af barselsfeber, eller puerperalfeber, på Københavns Fødselsstiftelse. Barselfeber skyldes en bakteriel infektion i de kvindelige underlivsorganer, sædvanligvis livmoderen (endometritis), udløst af dårlig hygiejne i forbindelse med fødsel. Hyppigt er det bakterier af typen streptokokker, der er infektionens årsag. Den alvorligste epidemi optrådte i 1839 med 95 tilfælde i november, hvoraf 33 døde, og 68 tilfælde i december, hvoraf 38 døde. Det var den almindelige opfattelse blandt Københavns læger, at uforklarlige atmosfæriske forhold måtte være årsagen.

Kolera-teori

Den tyske hygiejniker Max von Pettenkofer var tilhænger af teorien om miasmer og troede ikke på, at bakterier og mikroorganismer kunne være årsag til sygdom.
Af /Wellcome Collection.

I 1800-tallet hærgede adskillige kolera-epidemier de europæiske lande. Miasmatiske teorier var den gængse årsagsforklaring blandt tidens læger. Et velkendt eksempel fra den medicinhistoriske litteratur er Max Pettenkofers (1818-1901) kolera-teori fra 1855. Pettenkofer mente, at koleraens smitstof blev dannet i jordbunden og under epidemier spredt med dampe, der steg op fra jorden. Jordens fugtighed og grundvandsspejlets højde mente han var af afgørende betydning. Når grundvandet stod højt opsugede det smitstoffet, der forblev under jorden, men når grundvandet stod lavt, så tørrede smitstoffet ind og blev optaget i luften og ad den vej spredt blandt mennesker.

Pettenkofers teori kom stærkt i modvind som følge af de samtidige undersøgelser fra England, der tydede på, at drikkevand forurenet med et "smittestof" var koleraens årsag. Da Robert Koch i 1883 påviste kolerabakterien og undersøgelser kunne påvise bakterien i samtlige patienters afføring, bøjede Pettenkofer sig delvist og medgav at bakterien sammen med ydre faktorer (miasmer) førte til udvikling af sygdommen. For at bevise, at miasmer også spillede en rolle valgte han i 1892 sammen med sin assistent Rudolf Emmerich (1832-1914) at indtage 1 ml bouillonkultur med kolerabakterier. Pettenkofer udviklede diarré, men var stadigvæk i stand til at passe sit arbejde og kom sig, Emmerich blev mere syg, men overlevede dog. Det tog Pettenkofer som et bevis for, at bakterien ikke kunne være sygdommens årsag eller hovedårsag, men kun en medvirkende faktor. I virkeligheden var det Pettenkofer havde påvist efter alt at dømme den individuelle variation i naturlig resistens og immunsystemets evne til at bekæmpe sygdommen.

Medicinsk uforklarlige symptomer

Ukarakteristiske og diffuse symptomer, der ikke skyldes sygdom, fx forbigående kvalme, hovedpine, træthed, mavesmerter, svimmelhed, åndenød og lignende, som i dag betegnes MUS (medicinsk uforklarlige symptomer) og som står for ca. 20-30 % af kontakterne hos de praktiserende læger, blev i tidligere tider ofte forklaret med, at der var miasmer i luften. Et eksempel på det var den franske egyptolog Jean Francois Champollion, der efter han flyttede fra Grenoble til Paris hyppigt led af den slags symptomer. Han forklarede sine symptomer med den dårlige luft og miasmerne i Paris, der stod i modsætning til den rene bjergluft i Grenoble.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig