myokardiescintigrafi

I hvile (lav puls) har hjertemuskulaturen kun brug for begrænset blodtilførsel, og en forsnævret kranspulsåre kan måske give tilstrækkelig eller næsten tilstrækkelig blodforsyning. Under stress (høj puls) skal hjertet arbejde hårdere, og kranspulsårerne udvider sig for at øge blodtilførslen til hjertemuskulaturen – men en forsnævret kranspulsåre kan ikke forøge blodtilførslen tilstrækkeligt. Dette ses på myokardiescintigrafien som et område med lavere optag end i det sunde hjertevæv, især på stress-undersøgelsen.

Hvis en kranspulsåre er helt stoppet af en blodprop (et infarkt), vil både hvile- og stress-undersøgelsen vise lavt eller intet optag i det område af hjertet, som åren forsyner.

På denne måde kan områder med eventuelt nedsat blodtilførsel blive afbildet, og graden af nedsættelse kan vurderes. Undersøgelsen kan blandt andet bruges til at vurdere, om en ballonudvidelse eller en bypass-operation vil kunne forbedre hjertefunktionen.

En scintigrafi er et fladt billede fra én retning. I praksis udføres undersøgelsen som en SPECT-undersøgelse, hvor gammakameraet tager billeder fra mange retninger. En computer kan så beregne snitbilleder (tomografi) frem for ét fladt billede. Dermed har lægen bedre information om, hvilke dele af hjertet der ses på.

En myokardie-undersøgelse kan også udføres som PET-scanning. De overordnede principper er de samme, men scannertypen er en anden.

I begge tilfælde (SPECT eller PET) måles hjerterytmen med EKG. Det gør det muligt at skelne mellem hjertets sammentrækningsfase (systole) og hjertets afslapningsfase (diastole) og tidspunkter herimellem. Typisk inddeles hjerteslaget i otte dele, og undersøgelsen kan dermed også vise, hvordan hjertet slår.

Alternative metoder er stress-ekkokardiografi eller undersøgelse af hjertet med CT eller MR.

• hjerte
• kranspulsårer
• scintigrafi
• SPECT-scanning
• nuklearmedicin