En probersten, 3 cm høj, 3 cm bred og 9 cm lang. Den tilhørte Carl Schmidt (1822–1894), professor i medicinsk kemi ved Dorpats Universitet, og indgår nu i Tartu Universitetsmuseets samlinger.
Tartu Ülikooli muuseum, ÜAM _ 1074:1 Aj.
Licens: CC0 1.0

En probersten er et stykke glatslebet sort kiselskifer, som man stryger legeringer af guld eller sølv imod. Ved stregens udseende kan man så bedømme legeringens finhed.

Faktaboks

Etymologi

Ordet probersten stammer fra tysk Probierstein. Første led er tysk probieren, som er afledt af latinsk probare ‘at undersøge, at prøve’. Dansk prøvesten har i princippet samme oprindelse, men er lånt via plattysk.

Også kendt som

Prøvesten

Ordet probersten anvendes også, omtrent som lakmuspapir og lakmusprøve, i overført betydning om en test for ægtheden eller kvaliteten af noget.

Søfortet Prøvestenen ud for Amagers kyst har fået sit navn herfra.

Læs også i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig