Retrograd pyelografi. Via et kateter (pil), som er ført op i urinblæren (1) og videre op i venstre urinleder (2) fås kontrastfremstilling av urinveje og nyrebækkenet (3).
Af /Radiopaedia.org.
Licens: CC BY NC ND 3.0

Pyelografi er en røntgenundersøgelse af nyrebækken og urinveje, hvor disse strukturer fyldes med et røntgenkontrastmiddel.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af græsk pyelo ‘bækken’ og grafein ‘skrive’

Typer af pyelografi

  • Retrograd pyelografi: Et tyndt kateter føres fra urinblære op gennem urinlederen og ind i nyrebækkenet. Røntgenkontrastmidlet sprøjtes ind modstrøms, hvilket gør det muligt at se nyrebækken og urinleder på røntgenbilleder. Denne metode anvendes dog sjældent i dag, da CT-urografi ofte giver mere detaljerede billeder.

  • Antegrad pyelografi: En nål føres gennem huden og direkte ind i nyrebækkenet under billedvejledning. Kontrastmidlet sprøjtes ind medstrøms. Antegrad pyelografi er særligt nyttigt ved blokeringer i urinvejene, fx på grund af sten eller tumorer, og proceduren kan udvides til at omfatte indlæggelse af et dræn for at lette trykket i nyrebækkenet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig