Raster er et filter, der bruges i billedbehandling og billedreproduktion. I billeddiagnostikken anvendes et raster for at reducere spredt stråling ved røntgenfotografering. Den spredte stråling bidrager kun til støj i røntgenbilledet. Ved at minimere støjen opnår man større kontrast i billedet, og man kan derfor udsætte patienterne for mindre røntgenstråling og derfor minimere risikoen for skadelige effekter af undersøgelsen.
En raster består af fine blylameller med mellemliggende aluminium. Lamellerne gør, at kun den direkte stråling (også kaldet den primære stråling) fra røntgenrøret slipper gennem til detektoren, mens spredt stråling (også kaldet den sekundære stråling) blokeres. Derved bliver billedet skarpere. Lamellerne kan absorbere noget af den direkte røntgenstråling, og dermed mistes information i billedet. For undgå dette samt opnå yderligere reduktion af støj, sættes rasteret i bevægelse under røntgenoptagelsen.
I dag er fysiske rastere på flere systemer erstattet af et virtuelt raster. Det er en software-algoritme, der er kan fjerne støj i billedet. Ved anvendelse af virtuelle raster kan yderligere dosis til patienterne spares.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.