Rensdyreskimoer er en forældet dansk betegnelse for den inuit-befolkning, der traditionelt boede vest for Hudson Bay i det centrale Canada. Befolkningen kalder sig selv inuit, der er flertal af ordet inuk, som betyder menneske.

Faktaboks

Også kendt som

Reindeer Eskimoes

De bestod af flere undergrupper, der boede spredt over et areal på ca. 300 km2 – som Kaj Birket-Smidt konstaterede, da han besøgte området i 1920'erne.

Betegnelsen rensdyreskimoer refererer til, at denne befolkning overvejende levede af jagt på rensdyr og af fiskeri. I 1980'erne talte befolkningen ca. 3.000 personer, som stort set var samlet i byerne Baker Lake og Eskimo Point.

I dag har især den yngre generation af rensdyreskimoer mistet store dele af den traditionelle kultur til fordel for den omgivende canadiske og engelsktalende kultur.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig