slaveriets afskaffelse

Flere faktorer bidrog til slaveriets ophør i et komplekst samspil af menneskelig modstand, moralske og filosofiske ændringer, økonomiske forhold og politiske beslutninger. For det første blev slaveriet kontinuerligt bekæmpet af slavegjorte mennesker i Nord- og Sydamerika og Caribien gennem en periode på flere hundrede år. Slavegjorte mennesker var ikke beskyttet af lovene og havde ikke adgang til de gængse domstole, men udviste modstand mod slaveriet ved fx at strejke, gøre oprør eller flygte.

For det andet voksede den vestlige moralske og filosofiske modstand mod slaveri i takt med oplysningstidens idealer om frihed og menneskerettigheder. For det tredje ændrede teknologiske landvindinger og økonomiske omstruktureringer de produktionsformer, hvor slaveri tidligere havde været centralt. Selvom teknologiske fremskridt som mekanisering af landbruget og industrialiseringen på sigt reducerede afhængigheden af manuel arbejdskraft, var det ikke i sig selv nok til at afskaffe slaveriet. Tværtimod fortsatte slaveriet mange steder i nye former, hvor billig arbejdskraft eller tvangsarbejdskraft blev fastholdt i andre systemer.

Endelig spillede sociale og politiske bevægelser, herunder religiøse grupper og abolitionistiske foreninger, en afgørende rolle. De arbejdede aktivt for slaveriets ophævelse gennem lovgivning, protester og internationale kampagner. Slaveriets afskaffelse var således resultatet af en kombination af moralske, politiske og økonomiske faktorer samt den vedvarende modstand fra dem, der var undertrykt af systemet.

I USA forekom der flere kendte slaveoprør, som dog ikke direkte førte til slaveriets afskaffelse. Blandt de mest markante oprør var:

• Stono-oprøret (1739): Et af de tidligste og største slaveoprør i de britiske nordamerikanske kolonier. Det fandt sted i South Carolina, hvor en gruppe på omkring 20 slaver bevæbnede sig, dræbte hvide plantageejere og forsøgte at flygte mod Florida, hvor de ville få frihed under spansk styre. Oprøret blev slået ned, hvilket førte til strengere love mod slaver.

• Gabriel’s Rebellion (1800): Oprør planlagt af en slave ved navn Gabriel Prosser i Virginia. Han organiserede en stor gruppe af slavegjorte og frie sorte for at overtage Richmond, men planen blev forrådt, og oprøret blev aldrig gennemført. Gabriel og hans medsammensvorne blev henrettet.

• Denmark Veseys oprør (1822): Denmark Vesey, en tidligere slave, planlagde en storstilet opstand i Charleston, South Carolina. Hans plan var at befri slaver og sejle dem til Haiti. Oprøret blev opdaget, før det kunne begynde, og Vesey samt mange af hans følgere blev henrettet.

• Nat Turners oprør (1831): Det mest berømte slaveoprør i USA. Nat Turner, en præst og slave, ledte en blodig opstand i Virginia, hvor oprørerne dræbte omkring 60 hvide mennesker. Oprøret blev brutalt nedkæmpet, og Turner blev fanget og henrettet. Som følge heraf blev slavelovene i sydstaterne strammet yderligere.

Udover åbne oprør som disse, var der også mere skjulte former for modstand mod slaveriet. The Underground Railroad, 'den underjordiske jernbane', var et netværk af hemmelige ruter og sikre huse, der hjalp slaver med at flygte fra sydstaterne i USA til de frie nordstater eller Canada.

Bevægelsen blev drevet af både hvide og sorte abolitionister (modstandere af slaveriet). En af de mest kendte ledere var Harriet Tubman, som tidligere havde været slavegjort. Underground Railroad bidrog til at underminere slaverisystemet og styrkede abolitionistbevægelsen i USA. I sidste ende var det Den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865), der førte til slaveriet i USA's endelige afskaffelse med det 13. forfatningstillæg i 1865.

Selvom slaveriet formelt blev afskaffet i disse og mange andre lande, fortsatte diskrimination og ulighed for de tidligere slaver og deres efterkommere.

En vigtig milepæl i kampen mod slaveri i moderne tid og på globalt plan var vedtagelsen af FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder i 1948, hvor artikel 4 fastslår: "Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel i enhver form skal være forbudt." Dette cementerede en international anerkendelse af slaveriets uretfærdighed og et forpligtende grundlag for afskaffelsen af alle former for tvangsarbejde og udnyttelse.

På trods af disse vedtagelser, lever slaveri videre i dag under nye former som menneskehandel, tvangsarbejde og gældsslaveri i mange dele af verden, også i Danmark. Fordi det er forbudt, foregår det mere skjult end tidligere, og det kan være svært for myndighederne at gribe ind.

• slaveri
• abolitionisme
• dansk slaverihistorie 1660-1848
• tvangsarbejde