dansk slaverihistorie 1660-1848

Danmark etablerede sig som en slavenation gennem sit koloniale engagement i Vestafrika og Caribien. I 1650’erne oprettede Danmark handelsstationer på Guldkysten (del af det nuværende Ghana), og i 1672 koloniserede Vestindisk-guineisk Kompagni øen Sankt Thomas (nu Saint Thomas), som den første af tre øer i det, der blev til kolonien Dansk Vestindien.

Mellem 1670 og 1802 transporterede danske handelsskibe omkring 110.000 afrikanere over Atlanterhavet som en del af den såkaldte trekantshandel. I Caribien blev de solgt videre og tvunget til at arbejde på sukkerplantager under brutale forhold.

Danmark blev den første europæiske nation til at vedtage et forbud mod transatlantisk slavehandel i 1792, et forbud som dog først trådte i kraft i 1803. Denne begivenhed er ofte blevet fremhævet i dansk slaverihistorie, og er fx skrevet ind i folkeskolens historiekanon over punkter, alle elever skal undervises i. Forbuddet mod slavehandel indebar ikke et forbud mod selve slaveriet, som fortsatte uforandret i Dansk Vestindien frem til 1848.

I Dansk Vestindien udgjorde slavegjorte afrikanere størstedelen af befolkningen. De blev tvunget til at arbejde på sukkerplantager under ekstreme forhold med hårdt arbejde, dårlige levevilkår og brutal afstraffelse. Lovgivningen i de danske kolonier var ekstremt restriktiv og sikrede, at slaverne ikke havde nogen juridiske rettigheder.

Modstanden mod slaveriet i Dansk Vestindien var vedvarende og tog mange former, fra dagligdags sabotage til flugt og oprør. Et af de mest kendte slaveoprør udspillede sig på St. Jan i 1733, hvor en gruppe slavegjorte overtog øen i flere måneder, inden de blev nedkæmpet af koloniale tropper.

Den 3. juli 1848 udbrød endnu et slaveoprør i Dansk Vestindien, hvor tusindvis af slavegjorte arbejdere nedlagde arbejdet, samlede sig i gaderne og truede med at sætte plantagerne i brand, hvis de ikke blev erklæret frie. Oprøret skabte en akut krisesituation for kolonimyndighederne, og for at forhindre en voldelig eskalation valgte guvernør Peter von Scholten at tage det drastiske skridt at proklamere slaveriets ophør. Beslutningen var imidlertid ikke sanktioneret fra København, og von Scholten blev senere stillet for en domstol for sin handling. Alligevel markerede denne dag det definitive ophør af slaveriet i de danske besiddelser i Caribien.

Selvom slaveriet blev afskaffet i Dansk Vestindien i 1848, fortsatte uligheden og diskriminationen i kolonien. De nu frie afrocaribiske arbejdere blev underlagt strenge arbejdsanordninger i årtier efter slaveriets ophør, og deres meget lave løn blev løbende kritiseret af arbejdsgrupper som landarbejdere og kullempere. Denne kritik udviklede sig til et åbent oprør på St. Croix i 1878, kaldet Fireburn, hvilket førte til visse lempelser i arbejdslovgivningen.

I 1892 strejkede de kvindelige kularbejdere på St. Thomas under slagordet "Dollar for Dollar", da deres løn, udbetalt i mexicanske sølvdollars, havde mistet halvdelen af sin værdi. De krævede betaling i dansk mønt til en retfærdig kurs. Strejken spredte sig hurtigt og førte til protestmarcher gennem Charlotte Amalie. Trods myndighedernes forsøg på at dæmpe urolighederne fik kvinderne gennemtrumfet deres krav. Strejken styrkede deres sammenhold og banede vejen for dannelsen af fagforeningen St. Thomas Labour Union.

I samme periode organiserede de afrocaribiske landarbejdere sig i fagforeningen St. Croix Labor Union under ledelse af David Hamilton Jackson. I januar 1916 iværksatte fagforeningen en omfattende strejke, hvor tusindvis af landarbejdere nedlagde arbejdet på sukkerplantagerne i protest mod urimelige lønninger. Strejken endte med indrømmelser fra arbejdsgivernes side.

Siden 1990'erne er debatten om Danmarks ansvar for sin rolle i slaveriet vokset. Da Danmark i 1998 markerede 150-året for slaveriets ophævelse, blev der rejst krav fra grupper i den tidligere koloni om en officiel undskyldning for slaveriets brutalitet. Flere danske politikere på tværs af det politiske spektrum var i første omgang lydhøre, men ændrede sig siden. I sin nytårstale i 2017 fastslog statsminister Lars Løkke Rasmussen, at Danmark beklagede sin rolle i slaveriet, men at der ikke ville blive udstedt en undskyldning.

• slaveri
• slave
• slaveriets afskaffelse
• Dansk Vestindien
• Guldkysten
• danske tropekolonier

• På danmarkshistorien.dk kan Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day på St. Croix, 31. marts 2017 læses
• På danmarkshistorien.dk kan Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale, 1. januar 2017 læses
• På danmarkshistorien.dk findes en kilde om forbuddet mod slavehandel af 1792