yom kippur i Det Gamle Testamente

I Mosebog kap. 16. er denne fastedag forbundet med et særligt dramatisk ritual. Her skal ypperstepræsten (benævnt Aron) én gang om året iføre sig en særlig drag af linned og bringe skåle med blod fra offerdyr ind i Åbenbaringsteltets inderste rum ("det allerhelligste") og, ledsaget af en sky af røg fra røgelse, stænke lidt blod foran pagtens ark. Han stænker også blod på andre dele af Åbenbaringsteltet, og han smører desuden hornene på brændofferalteret (der står uden for Åbenbaringsteltet) med blod.

Derefter gennemfører han et andet ritual: Han lægger sine hænder på hovedet af en gedebuk og bekender israelitternes synder og overtrædelser. Bukken, der nu bærer synderne på sit hoved, sendes ud i ørkenen af en lægmand (jf. syndebuk).

De to ritualer har haft forskellig oprindelse. Men de er fælles om forestillingen om at noget ulykkesbringende fjernes. Bukken bærer synder bort, der ellers risikerer at tiltrække guddommelig vrede. Blodet, der stænkes på udvalgte hellige genstande, fjerner den urenhed der i årets løb ikke kan undgå af forurene dem (i denne sammenhæng er navnlig underforstået en 'naturlig' urenhed der kommer fra spisning af kød fra 'urene dyr' og fra menstruationsblod og mandlig sæd).

Den bibelsk-hebraiske betegnelse for denne dag, jom hakkippurim, oprindelsen til betegnelsen yom kippur, oversættes traditionelt som 'forsoningsdagen' – under påvirkning fra den senere jødiske forståelse af tanken med yom kippur. En mere præcis oversættelse ville være 'renselsesdagen'.

Blodstænkningsritualet hører til en type af ritualer, der var velkendt i oldtidens nærorientalske, inklusive græske, tempelritualer, hvor årlige renselser for akkumuleret urenhed var almindelige. Tanken var at et tempel var en bolig for en eller flere bestemte guddomme, som sikrede beskyttelse og velsignelse. Hvis templet ikke blev renset for urenhed, ville guddommene forlade det og tage deres beskyttelse og velsignelse med sig.

Særlige ceremonier var tidligt knyttet til Templet i Jerusalem, jf. 3.Mos., kap. 16; siden er en omfattende liturgi udviklet i synagogen, og der er gudstjeneste hele dagen. Som udtryk for bod og anger er dagen en fastedag.

• yom kippur (særligt om den moderne højtid)