Faktaboks

Woodrow Wilson

Thomas Woodrow Wilson

Født
28. december 1856, Staunton, Virginia, USA
Død
3. februar 1924, Washington, D.C., USA
Woodrow Wilson.
Af .

Woodrow Wilson var en amerikansk politiker for Det Demokratiske Parti. I årene 1913 til 1921 var han USA's 28. præsident. Han regnes for en af lederne af den progressive bevægelse i USA.

Wilson var den første amerikanske præsident, der forsøgte at gennemføre omfattende indenrigspolitiske reformer. Han var desuden præsident under 1. Verdenskrig, og han fik Nobels Fredspris i 1919 for at have skabt Folkenes Forbund.

Stolt sydstatsmand

Wilson blev født i den tidligere slavestat Virginia i 1856. Han var stolt af sine sydstatsrødder og på trods af sine ellers progressive politiske ideer var gennem hele livet fortaler for raceadskillelse.

Professor og guvernør

Wilson fik sin ph.d.-grad i historie og statskundskab fra Johns Hopkins University. Afhandlingen Congressional Government, der hævdede, at Kongressens komitéer umuliggjorde en mere effektiv styreform, etablerede Wilson som en anerkendt politisk tænker.

Som professor på Princeton University i fra 1888 til 1902 og som rektor samme sted fra 1902 til 1910 gjorde Wilson det gamle college til et moderne universitet, og en strid om kontrollen med universitetet gjorde ham landskendt som progressiv samfundsreformator.

Præsidentkandidat og valget i 1912

Hans ry som reformator og tænker førte til, at han i 1910 blev valgt til guvernør i staten New Jersey for Det Demokratiske Parti. Allerede i 1912 blev han nomineret som Demokraternes præsidentkandidat.En splittelse i Det Republikanske Parti betød, at den siddende præsident William Howard Taft og den tidligere præsident Theodore Roosevelt delte de konservative vælgere imellem sig. Dette var med atil at bane vejen for, at Woodrow Wilson vandt valget.

Wilson så et stærkt præsidentembede som nøglen til inden- og udenrigspolitisk handlekraft.

Woodrow Wilsons første præsidentperiode

Wilsons indenrigspolitiske reformprogram, New Freedom, fortsatte hans arbejde fra guvernørtiden imod korruption og store virksomheders dominans af økonomien. Det betød bl.a. en reduktion af toldmurene, begrænsninger af monopoler og flere rettigheder til arbejdere og fagforeninger.

Vigtigst var Wilsons udvidelse af den føderale stats beføjelser, særligt et forfatningstillæg, der dannede grundlag for den føderale indkomstskat, samt etablering af det første føderale banksystem siden 1830'erne – Federal Reserve System.

Udenrigspolitikken

Wilson brugte aktivt militærmagt til at intervenere i Latinamerika og Caribien. USA styrkede således sin kontrol med naboerne i Det Caribiske Hav ved intervention i Haiti i 1915, i Den Dominikanske Republik i 1916 og samme år ved en invasion i Mexico. Da 1. Verdenskrig brød ud i 1914 erklærede Wilson, at USA var neutralt og ikke ønskede at blande sig i europæiske anliggender.

Woodrow Wilsons anden præsidentperiode

Wilson blev genvalgt som præsident i 1916 under sloganet He kept us out of war. Samtidig førte Tyskland ubådskrig imod den amerikanske handelsflåde. De mange angreb og det opsnappede Zimmermann-telegram (hvori Tyskland opfordrede Mexico til at starte en krig mod USA) betød at amerikanernes tålmodighed var opbrugt.

Den 2. april 1917 erklærede Kongressen Tyskland krig. Amerikanske soldater kom dog først sent i kamp i Europa, i begyndelsen af 1918.

Angreb på borgerrettigheder

Som del af krigsindsatsen blev der med Wilsons støtte vedtaget adskillige love, som begrænsede ytringsfriheden betydeligt og reelt kriminaliserede kritik af den amerikanske stat eller krigsindsatsen. Disse angreb på borgerrettigheder har i eftertiden været en sort plet på Wilsons eftermæle. Det var dog også i Wilsons tid som præsident, at amerikanske kvinder fik stemmeret. Selvom Wilson tidligere havde været udtalt modstander af dette, støttede han forfatningstillægget, der blev godkendt i 1920.

Fredsprogram og international sikkerhed

Wilson var med til at forhandle Versaillestraktaren med de øvrige allierede ledere. Hans bidrag var de Fjorten Punkter, principper om frihandel og demokratisk selvbestemmelse, som den nye verdensorden skulle bygges på. Hertil skulle der etableres en ny international organisation, Folkenes Forbund, der skulle sikre international, kollektiv sikkerhed.

Det lykkedes ikke Wilson at få Versaillestraktaten godkendt i Senatet, med det resultat at USA stod uden for de internationale aftaler. Wilson fik i 1919 Nobels Fredspris for sit arbejde, og hans principper kom til at danne grundlag for amerikansk udenrigspolitik fremover, især efter 2. Verdenskrig.

Sygdom og en magtfuld førstedame

Under kampen for at overtale Senatet til at acceptere de internationale forpligtelser, blev Wilson i oktober 1919 ramt af en alvorlig blodprop. I den sidste tid af hans embedsperiode gik al kontakt til Wilson gennem hans hustru, Edith Bolling Galt (1872-1961), som han blev gift med i 1915 efter hans første kones død i 1914.

Wilson havde begrænset fysisk og mental kapacitet efter slagtilfældet. Hvor omfattende Ediths indflydelse reelt var vides ikke med sikkerhed, men hun omtales til tider som USA's første kvindelige præsident.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig