Carl Ferdinand Suadicani, 17.12.1753-22.2.1824, læge. Født i Preetz (Holsten), død i Slesvig, begravet sst. S., hvis slægt stammede fra Bøhmen, immatrikuleredes som student i Kiel 1770 og begyndte sine medicinske studier her, men fortsatte og fuldendte dem i Göttingen hvor han promoveredes 1774. Derefter nedsatte han sig som læge i sin fødeby og flyttede 1778 til Glückstadt hvor han 1782 erholdt fysikatet Segeberg og fik en stor anseelse som pracucus. 1783 blev han livlæge hos hertug Frederik Christian af Augustenborg (1765–1814) og ledsagede 1795 hertugfamilien til Kbh. hvor hans lægery skaffede ham praksis i kongefamilien og som følge af lykkelige kure livlægetitel. Hans behandling af hertuginde Louise Augusta medvirkede til at hun efter ti års barnløst ægteskab fødte tre børn de følgende fire år; som hun kommenterede det: "Man får jo ikke børn med et lexikon", og rygter i datiden mente at vide at hun havde forhold til andre end den indadvendte stuelærde hertug. 1796 og 1801 ledsagede S. kronprinsen på baderejser og stod i høj gunst hos denne. 1801 blev han livlæge hos landgrev Carl af Hessen-Kassel samt fysicus for byen Slesvig og Gottorp amt. I denne sin embedsstilling udfoldede han megen virksomhed, særlig til fremme af sindssygevæsenet; det var på hans initiativ at planen om et sindssygehospital for hertugdømmerne virkeliggjordes. Han valgte Slesvig som det efter hans mening bedst egnede sted, og her påbegyndtes 1817 opførelsen af det første danske sindssygehospital efter planer ved hvis udarbejdelse man indhentede indgående råd hos selve J. E. D. Esquirol. 1820 åbnedes det. S. tog sig også af døvstummesagen og indtrådte 1810 i døvstummeinstituttets direktion. – Justitsråd 1795. Etatsråd 1802.
Det sker
Lars Findsen
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.