Franz Julius Lütkens

Franz Julius Lütkens, 21.10.1650-12.8.1712, præst. Født i Dellien, Lauenburg, død i Kbh., begravet sst. (Petri k.). L. gik på gymnasiet i Lüneburg og studerede teologi i Wittenberg 1668-73. 1676 blev han rektor ved den Saldernske skole i Alt-Brandenburg, 1679 diakon (andenpræst) i Magdeburg, 1685 førstepræst og provst i Stargard i Pommern, 1688 provst og kirkeråd i Berlin. 1702 udnævnte Frederik I af Preussen ham til medlem af et kollegium der skulle forberede en union mellem den reformerte kirke, som kongen tilhørte, og den lutherske. Men han trådte snart ud af kollegiet og gjorde rede for sine grunde i skriftet Christliche ohnmassgebliche Gedancken über die Vereinigung der beyden protestirenden Kirchen. Herved svækkedes hans stilling i Berlin, og han tog derfor med glæde imod en kaldelse til Danmark som tysk hofprædikant og professor i teologi ved det kort tid i forvejen oprettede ridderlige akademi i Kbh. (1704). - L. kan karakteriseres som en konservativ pietist. Selv kaldte han sig "en bibelmand". Sammen med Sjællands biskop, Henrik Bornemann, fremkaldte han en kgl. forordning som forbød afholdelsen af private gudelige forsamlinger (konventikelplakaten af 2.10.1706). Da Frederik IV havde besluttet at sende missionærer til sine hedenske undersåtter i kolonierne, blev det den nye tyske hofpræst der måtte skaffe missionærerne. Gennem sine tidligere kolleger i Berlin fik han sendt B. Ziegenbalg og H. Plütschau herop, og det skyldtes L.s indflydelse hos kongen, at biskop Bornemann trods sin ortodokse uvilje mod de to unge pietister dog måtte gå med til at ordinere dem, inden de blev udsendt (1705). L. vedblev lige til sin død at være en trofast støtte for Trankebarmissionen hvis egentlige leder han var. Han virkede også for oprettelsen af fattigskoler i Kbh. og indførte konfirmationen i Petri tyske menighed - en menneskealder før Christian VIs bekendte anordning. I sin forkyndelse og sjælesorg var han en streng bodsprædikant der talte imod verdslige forlystelser som komedier og maskerader. -Endnu fem år efter sit komme til Danmark erklærede L., at han var fuldstændig ukyndig i det danske sprog. Sine mange skrifter udgav han da også på tysk. Blandt disse kan nævnes Collegium Biblicum, das ist: Die fürnehmsten Glaubens-Lehren, 1715, 81 Auserlesene Buss-Predigten, I-II, 1720 og Tractat von der Polygamie und Concubinat. 1723.