Fritz Lange

Fritz Lange, Frederik Lange, 10.11.1842-29.12.1907, læge. Født i Vordingborg, død i Middelfart, begravet sst. L. blev student 1861, privat dimitteret, cand. med. 1870 hvorefter han gjorde tjeneste som militærlæge og 1873–75 som kandidat på Frederiks hospital. 1874 var han i en kort periode kandidat på Oringe og vendte 1875 tilbage hertil for helt at hellige sig psykiatrien. Han blev reservelæge her 1876 og 1883 dr.med. (Om Arvelighedens Indflydelse i Sindssygdomme). 1887 udnævntes han til overlæge ved det nyopførte Middelfart sindssygehospital ved hvis opførelse han dog ikke blev taget med på råd skønt han 1885 med offentlig understøttelse havde studeret moderne former for anstaltsbehandling af sindssyge i Tyskland og offentliggjort sine erfaringer i Hospitalstidende. Som anstaltsleder var L. myndig og dygtig, human og fremskridtsvenlig, men kom kun i mindre grad til at præge anstalten og anstaltsvæsenet herhjemme. Et udslag af L.s kultiverede væsen og hans indlevelse i tidens åndsliv var at hans hospital blev tilflugtssted for fremragende kunstnerpersonligheder i kritiske nervøse perioder. Størst betydning fik han gennem sin litterære produktion der vel ikke var videnskabeligt dybtgående eller nyskabende, men, præget som den var af L.s originale og kunstnerisk begavede personlighed, dog formåede at skabe interesse i videre kredse. Mindst gælder dette den betydning som L. sammen med broderen Carl L. ville tillægge urinsyrediatesen som sygdomsårsag til depressionstilstande. Større interesse vakte hans skildring af og tilslutning til datidens fransk inspirerede teori om en tiltagende sjælelig degeneration ned gennem de enkelte slægter, fremstillet i disputatsen og i den litterært anlagte bog Slægter, 1904. Han forstod at gøre gode iagttagelser. Hans håndskrevne journaler er fremragende kliniske dokumenter. I De vigtigste Sindssygdomsgrupper i kort Omrids, 1894 gav han levende og rammende skildringer af forskellige sygdomsbilleder. Foruden nogle mindre medicinske tidsskriftartikler har han skrevet den grundlæggende levnedsskildring af morbroderen Frederik Paludan-Müller, 1899, beundrende, men tillige med fremhævelse af digterens skrøbelige nervesystem.