Holger Mygind

Holger Mygind, Holger Peter Theodor Mygind, 5.1.1855-1.10.1928, læge. Født i Kbh. (Trin.), død sst., begravet på Bispebjerg kgd. M. blev student 1873 fra Mariboes skole og tog 1880 den medicinske embedseksamen. 1883 erhvervede han den medicinske doktorgrad med afhandlingen Om Jodoformens Anvendelse til Sårbehandling. 1884 blev han assistent ved W. Meyers øreklinik og var ansat der i ca. halvsjette år. 1897-98 var han chef for garnisonssygehusets otologiske afdeling og 1898-1923 overlæge ved kommunehospitalets afdeling for øre-, næse- og halssygdomme. Her virkede han i 25 år, og under hans dygtige ledelse udviklede denne klinik sig fra en uanselig begyndelse til en stor moderne øreklinik. Han omfattede sit specialfag med en brændende interesse, forstod at samle dygtige elever om sig og var en ypperlig lærer for de unge som han ikke blev træt af at animere til videnskabeligt arbejde. Han havde gået i Wilh. Meyers skole, betragtede sig som en af hans elever, og den egenskab der måske mest karakteriserede ham som sådan var den grundighed hvormed han søgte at trænge til bunds i fænomenerne. Ved sin undervisning lagde han fremragende pædagogiske evner for dagen, hvilket også gav sig til kende ved hans opstilling af koncise indikationer for terapeutiske indgreb. Som forfatter var M. meget virksom på flere forskellige områder inden for oto-laryngologien. Der foreligger talrige større og mindre afhandlinger fra hans hånd (bibliografi i Bibi. f. Læger, 1928). Blandt hans arbejder kan særlig fremhæves hans indgående studier over døvstumhed samt hans afhandlinger om de intrakranielle komplikationer ved mellemøresuppurationer; endelig en meget benyttet lærebog i de øverste luftvejes sygdomme. – Også på andre områder end de snævre faglige fik M. lejlighed til at udfolde sine mangesidige evner og interesser; 1916 publicerede han Pompejis Vandforsyning og 1918 Hygiejniske Forhold i Oldtidens Pompeji. Disse og andre afhandlinger blev genudgivet 1977 under titlen Pompeji-studier. M. oprettede et legat til fremme af arkæologiske og epigrafiske studier i Italien. På hans initiativ oprettedes Statens institut for talelidende, og han var instituttets læge 1898-1905, samt medlem af døvstummekommissionen 1917-22. 1896-1901 var han medlem af Kbh.s lægeforenings bestyrelse og 1907-12 chefredaktør af Ugeskrift for Læger, 1907-09 medlem af Den alm. danske lægeforenings bestyrelse. 1901 organiserede han de første fortsættelseskursus for læger. Under første verdenskrig og lige efter denne virkede han i det danske og det britiske Røde kors' tjeneste. M. stiftede 1911 Nordisk oto-laryngologisk forening og var præsident ved den første nordiske oto-laryngolog-kongres i Kbh. 1911. Ved den internationale oto-laryngologkongres i Kbh. 1928 var han 1. vicepræsident. – Tit. professor 1900.