Johan Henrich Schønheyder

Johan Henrich Schønheyder, 7.6.1744-25.5.1831, læge. Født i Kbh. (Petri), død sst. (Petri), begravet sst. (Petri). Kun 13 år gammel blev S. student, og efter nogle års filosofiske studier begyndte han at studere medicin. 1763 var han den eneste der besvarede universitetets prisopgave, og han fik prisen hvorefter han fik det Fincke'ske legat. Han studerede i udlandet 1765–68, og efter sin hjemkomst underkastede han sig den medicinske eksamen og tog doktorgraden 23.11.1768 på De resolutione et impotentia motus muscularis. Han prøvede n.å. at få tilhørere til nogle medicinske forelæsninger, men det mislykkedes for ham, og ikke bedre gik det ham da han 1774 søgte om at bliv.e professor medicinæ. Imidlertid havde han fået forskellige lægestillinger. 1770–98 var han læge ved plejestiftelsen, 1771–72 var han under U. Aaskows fraværelse læge for søkadetterne, og han kaldes da "en erfaren, forsigtig og paalidelig Mand", 1773 blev han læge, 1808 kirurg ved Vajsenhuset og var læge ved Skt. Hans hospital 1773–98. Ved fattigvæsenets omdannelse blev han distriktslæge i Kbh. i to distrikter 1799, var tillige læge ved Vartov 1799–1806 og blev endelig hofmedicus 1811. S. blev snart en meget anset mand. Han var 1772 med til at stifte Det kgl. medicinske selskab, blev 1802 medlem af Collegium medicum, 1803 af sundhedskollegiet, s.å. æresmedlem af Medicinsk selskab og endelig fejredes hans 50 års doktorjubilæum 1818 ved en stor fest. Han har skrevet mange små medicinske afhandlinger, men han var også på anden måde forfatter. Sammen med teologen L. Smith redigerede han 1779–84 Almindelig dansk Literatur-Journal, og desuden oversatte han flere værker af Milton, Racines Athalia, Vergils Æneide og skrev digte og kantater. – Tit. professor 1782.