Victor Albeck, Christian Victor Heinrich Albeck, 9.1.1869-25.1.1933, læge. Født i Kbh. (Helligg.), død i Ry, urne i parken ved fødselsanstalten i Århus. A. blev student 1887 fra v. Westens institut, tog lægeeksamen 1894 og var reservelæge ved amtssygehuset i Viborg 1895–96, fik accessit for universitetets prisopgave for 1896 om behandlingen af prostatahypertrofi. Han var derefter frivillig assistent ved universitetets patologiske institut 1897–1900, kandidat ved Frederiks hospital 1899–1900, ved Fødselsstiftelsen 1900–01, klinisk assistent sst. 1901–02, reserveaccoucheur 1904–07. Han blev dr. med. 1901 (Ileus ved tyndtarmsstrangulation), konkurrerede 1910 med V. Esmann og E. Hauch om overaccoucheurposten ved fødeafd. B, rigshospitalet og 1919 med S. A. Gammeltoft om professoratet i obstetrik, gynækologi og spæde børns sygdomme. Fra 1910 var han overaccoucheur ved Statens fødselsanstalt i Jylland, Århus. Han var redaktør af Tidsskrift for Jordemødre 1909–18, medlem af bestyrelsen for Nordisk kirurgisk forening 1912–21, formand for Jysk medicinsk selskab 1920–28, hvis medstifter han var i 1913 og for Dansk medicinsk selskab 1926–28. A. tog på virksom og fremtrædende måde del i arbejdet for oprettelsen af et universitet i Jylland. Han blev 1919 medlem af det af undervisningsministeriet nedsatte udvalg der skulle overveje den jyske universitetssag, og som afgav enstemmig indstilling om oprettelse af universitet i Århus 1925. Han var fra 1926 formand for det i Århus nogle år forinden stiftede samvirke der arbejdede for at universitetet skulle lægges i denne by, og han blev 1928 ligeledes formand i bestyrelsen for universitetsundervisningen der 11.9.1928 oprettedes i Århus, først ved kgl. anordning af 8.8.1928 og senere ved lov af 28.4.1931. 31.8.1932 nåede A. at se grundstenen blive lagt til de første bygninger for kemi og fysik ved Århus universitet. A. udgav Studier af de med Eklampsi beslægtede Svangerskabssygdomme, 1918, og skrev selv en populær vejledning Moderkundskab, 1924.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen præsenterer i dag et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
Tropiske cykloner
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
USA's højesteret
USA's højesteret vil i løbet af de kommende måneder tage stilling til, om det er lovligt, at præsident Donald Trumps regering tidligere i år indførte høje toldsatser på udenlandske varer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.