Danmark – musik: Institutioner og musikliv, Bortset fra Det Kongelige Kapel, hvis aner går tilbage til 1448, opstod det institutionaliserede danske musikliv i 1800-tallet efter europæisk model og på privat initiativ.
Konservatorier og orkestre blev grundlagt, forlag etableret, og musikudøvelsen blomstrede op i foreningsregi. Dette mønster ændrede sig omkring 1930, hvor de nye medier grammofon og radio begyndte at gøre sig gældende på bekostning af "levende" musikfremførelser.
Siden da er det i stigende grad blevet betragtet som en offentlig opgave at uddanne musikere og støtte og udvikle musiklivet på alle niveauer over hele landet. Denne tendens blev dokumenteret i 1976 i Lov om Musik, der som princip har en decentral støttepolitik. Midlerne til musiklivet er gennem årene blevet stærkt forøget, således at også jazz, rock og eksperimenterende musikformer tilgodeses.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.