Aldosteron er et steroidhormon, eller nærmere betegnet et mineralokortikoid, der produceres i binyrebarkens yderste lag (zona glomerolosa). Aldosteron spiller en vigtig rolle i kroppens regulering af salt- og væskebalancen samt i reguleringen af blodtrykket.

Faktaboks

Også kendt som

saltbevarende hormon

Det virker primært i nyrerne ved at tilbageholde natrium (salt) og vand i kroppen, samt øger udskillelsen af kalium.

I tilfælde af lavt blodtryk øges aldosteron produktionen via renin-angiotensin-aldosteron-systemet, således salt og vand tilbageholdes i nyrerne, med det resultat at blodtrykket stiger.

Hyperaldosteronisme

I tilfælde af overproduktion af aldosteron fra binyrebarken, taler man om sygdommen primær hyperaldosteronisme, som karakteriseres ved højt blodtryk og ofte ledsagende lavt kalium i blodet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig