Ghana

I store dele af det nuværende Ghana har der været fastboende befolkningsgrupper i de to sidste årtusinder. Arkæologisk materiale dokumenterer endvidere liv i områderne (kystområdet i den sydlige del af landet, skovområdet i den centrale del af landet og savanneområdet i den nordlige del af landet) endnu tidligere (stenalderen og jernalderen). Der var mobile jæger-samlersamfund, som i den senere jernalder blev fastboende og begyndte at dyrke jorden, forarbejde metal og indgå i de omfattende trans-sahariske handelsnetværk. Socialt og politisk var disse samfund organiserede i en række stater eller riger (fx Asante, Bono, Dagomba, Denkyira og Gonja). Viden om denne tidsperiode er relativt sparsom og bygger hovedsageligt på arabiske og europæiske kilder, som i den nyere historieskrivning er suppleret med data fra arkæologiske udgravninger og mundtlig historie.

De første europæere (portugisere) kom til kysten ved det nuværende Ghana i 1471. Portugiserne og de europæere, der efterfølgende kom (danskere, nederlænderne, briterne), mødte velorganiserede stater, som i perioden handlede og kæmpede indbyrdes. Europæerne indgik i handel med blandt andet guld og senere slavegjorte som en del af den transatlantiske handel. Dette medførte store ændringer i handelsruterne, som skiftede fra at være orienterede mod nord til at rette sig mod handelsstationer i kystområderne i syd. Asanteriget var dominerende fra 1700 og frem til slutningen af det 19. århundrede. I 1874 oprettede briterne Guldkystkolonien, og i 1902 blev Asanteriget og de nordlige territorier annekteret og indlemmet i kolonien.

Ghana opnåede uafhængighed fra Storbritannien i 1957, hvor Ghana fik sit nuværende navn og flag. Flaget blev hejst officielt første gang i 1957 og indeholder de panafrikanske farver, rød, gul og grøn. Efter uafhængigheden fandt en række militærkup sted. I 1992 begyndte den fjerde republik, og Ghana har efterfølgende afholdt demokratiske valg til præsidentposten og parlamentet.

• Læs mere om Ghanas historie og Ghanas nationalflag.

Ghana har tropisk klima med ret konstante temperaturer året igennem. Der er dog temperaturudsving afhængigt af årstid og højde. Landet kan inddeles i tre regioner, som især er betinget af nedbørs- og temperaturforskelle. Det nordlige Ghana har en regntid (fra maj til september) og det sydlige Ghana har to regntider (den største fra april til juli og en mindre fra september til november).

Ghana har en 539 km lang kystlinje, hvor man finder sandstrande, klipper, laguner, mangrover og havnebyer. Dette område er relativt fladt. Nord for kysten, i det centrale Ghana, findes store skovområder, områder med landbrug og minedrift. I det nordlige Ghana er der udpræget savanne og der kan forekomme tørkeperioder. I den sydlige del af landet er der perioder med kraftig regn og oversvømmelser, særligt i byområder.

Voltasøen i det østlige Ghana er en af verdens største kunstige søer, som blev dannet ved bygningen af Akosombodæmningen. Ghanas eneste naturlige sø er Bosomtwesøen, som er på UNESCOs liste over unikke biosfæreområder.

• Læs mere om Ghanas befolkning, industri, energi og transport under Ghanas geografi.

Ghana er en præsidentiel republik med flerpartisystem. Landet er inddelt i 16 regioner med udbredt decentralisering. Ghanas forfatning blev vedtaget ved en folkeafstemning i 1992, og Den Fjerde Republik proklameredes i januar 1993. Ghanas retsvæsen er består både af en formel del og en del, der varetages af traditionelle autoriteter, særligt mht. spørgsmål omkring ejerskab over jord.

Ghana blev i 2012 klassificeret som mellemindkomstland, og landet havde i den periode stor økonomisk vækst. Dette er dog blevet efterfulgt at høj inflation, offentlig gæld og et fald i den økonomiske vækst. Arbejdsløshed er udbredt især blandt den yngre del af befolkningen.

Ghana er en af verdens største eksportør af kakao. Derudover er guld og olie vigtige eksportvarer. Der er udbredt skovbrug, fiskeri og forekomster af mineraler.

• Læs mere om Ghanas økonomi, Ghanas forfatning og sundhedsforholdene i Ghana.

Ghana har en lang og rig litterær kultur. Under kolonitiden fandtes der adskillige litterære klubber, hvor den politiske og intellektuelle elite diskuterede litterære værker ofte koblet med panafrikanistiske og nationalistiske idéer. Den litterære kultur blev promoveret af missionsselskaber, som drev skoler og udgav og solgte bøger, men især også af en lang tradition for mundligt overleverede fortællinger (som fabler, fx. ananse-historier, myter, ordsprog og anden folklore). Den lærde og dramatiske slaveselvbiografi The Interesting Narrative of the Life of Olaudah Equiano or Gustavus Vassus, the African, udkom i England i 1789 og betragtes ofte som et af de tidligste litterære værker fra Vestafrika. Kendte ghanesiske forfattere er blandt andre Ayi Kwei Armah, Ama Ata Aidoo og Yaa Gyasi (født 1989).

Ghanas musik er præget af stor variation med highlife-musik i syd. I nord er musikken domineret af muslimsk kultur og anvendelse af strengeinstrumenter. Nyere musik indeholder genrene hiplife, gospel og gospelhighlife, reggae, afropop, dancehall og afrobeats. Nyere artister er blandt andre Shatta Wale og Sarkodie.

I 1948 oprettede den britiske kolonimagt The Gold Coast Film Unit til produktion af oplysende kortfilm. Efter uafhængigheden omdannedes GCFU til GFIC (Ghana Film Industry Corporation), og præsident Kwame Nkrumah satsede stærkt på film til politisk bevidstgørelse af det ghanesiske folk. Fra 1980'erne har film på videobånd (kendt som Ghallywood og Kumawood) overtaget scenen og senest nyere digitale platforme.

Mediedækningen har i mange år været bedre i Ghana end i de fleste andre lande syd for Sahara. Der er stor pressefrihed, og de mange private medier er ofte regeringskritiske.

Ghana er kendt for kunsthåndværk i glas, messing og for de vævede kente-stoffer. Fodbold er en populær sportsgren.

Grunduddannelsen i Ghana består af to år i børnehave, seks år i grundskole og tre år i junior secondary school. Dette er gratis og obligatorisk. Derefter følger tre år i senior secondary school. Denne del har været gratis siden 2017. Universitetsuddannelse foregår blandt andet ved University of Ghana Legon i Accra (etableret 1948), Kwame Nkrumah University of Science and Technology i Kumasi (etableret 1951), University of Cape Coast (etableret i 1962), University of Education i Winneba (etableret i 1992), University for Development Studies i Tamale (etableret i 1992) samt en række private universiteter.

Ghanas forfatning sikrer individuel religionsfrihed, og diskriminering på baggrund af religion er forbudt. Der er ingen officiel religion. Den kristne del af befolkningen udgør 71 %, muslimer udgør 20 %, traditionel religion 3 % og ikke-troende og andre religioner udgør 6 %. Andre religioner er blandt andet jødedom, hinduisme, bahai og rastafarianisme.

• Læs mere om ghanesisk litteratur, musik i Ghana, film i Ghana, Ghanas massemedier og religion i Ghana.

Ghana er flersproget med 80 talte sprog. Engelsk er det officielle sprog, som anvendes i uddannelse, i trykte aviser, af den offentlige administration og i den private sektor. Knap 10 mio. ghanesere har engelsk som deres andet sprog, 8 mio. har et akansprog (twi, fante, nzema) som deres modersmål, og 5 mio. taler pidgin-engelsk.

11 sprog bliver støttet af regeringen (Bureau of Ghana Languages, grundlagt i 1951), som promoverer og bevarer ghanesiske sprog ved fx at udgive materiale på disse sprog, oversætte og facilitere sundhedskampagner på disse sprog.

Ifølge Ghanas sprogpolitik skal børn så vidt muligt undervises i deres modersmål fra børnehaven og op til tredje klasse. Derefter foregår undervisning på engelsk, men ghanesiske sprog indgår i undervisningen som sprogfag.

De 11 sprog er Akuapem twi, Asante twi, fante, nzema, dagaare, dagbane, Ewe, Dangme, Ga, Gonja og Kasem. Disse sprog er alle niger-kordofanske. Derudover er hausa og pidgin-engelsk (ghanesisk pidgin-engelsk, som er en variant af vestafrikansk pidgin-engelsk) udbredte sprog i Ghana.

• Læs mere om Ghanas sprog.

Danmark og Ghana har en lang fælles historie, der går tilbage til grundlæggelsen af de dansk-norske forter (blandet andet fortet Christiansborg, i dag kendt som Osu Castle) på Guldkysten i det nuværende Ghana i 1659. I 1850 blev disse forter solgt til briterne.

Udviklingssamarbejde i nyere tid begyndte i 1958 kort efter Ghanas uafhængighed. Det bilaterale samarbejde mellem Ghana og Danmark fokuserer i dag på handel, vandsektoren og maritim sikkerhed. Der er også udbredt samarbejde mellem danske og ghanesiske NGO'er samt en lang tradition for udveksling inden for musik, dans og uddannelse. H.M. Dronning Margrethe var i 2017 på statsbesøg i Ghana, og statsminister Mette Frederiksen i 2021.

• lande i Afrika
• Den Afrikanske Union
• Afrikas hovedstæder
• Accra (hovedstad)