ø

• Grønland 2,17 mio.
• Ny Guinea 785.000
• Borneo 750.000
• Madagaskar 586.000
• Baffin Island 507.000
• Sumatra 473.000
• Honshu 230.000
• Storbritannien 230.000
• Victoria Island 217.000
• Ellesmere Island 196.000
• Sulawesi 189.000
• Sydøen (New Zealand) 150.000

Kystnære øer ligger oftest på kontinentalsoklen og er dannet ved hævninger og sænkninger samt som aflejringer. De fleste oceaniske øer er vulkanske; mange ligger i kæder, som afspejler jordskorpens brudlinjer (se pladetektonik) eller dybereliggende hot spots.

Mange øer ligger afsides, og samfundene har kunnet udvikle særlige former; selv i globaliseringens tidsalder findes der øsamfund, som er meget isolerede.

Danmark har 1.419 øer, hvoraf 581 er navngivne, og 77 er beboede (den sidste beboer på Hirsholm døde januar 2025). Af de beboede øer er 27 medlemmer af Sammenslutningen af Danske Småøer, som blev stiftet i 1974. Her samarbejder man om fælles øproblemer som færgefart, vandforsyning, nødberedskab, skolebetjening m.m.

Øen symboliserer ensomhed og isolation, men også sikkerhed og tilflugt, frelse og fuldkommenhed.

Frelsens sted og heltenes paradis kan være en ø, som det kendes i antikkens De Saliges Øer (Elysium) og i kelternes og Arthursagnenes Avalon.

“Intet menneske er en ø”, er et bevinget ord, som peger på det mellem- og medmenneskelige, mennesket som et socialt væsen – eller ønsket om at det skulle være sådan.

Det er tankevækkende, at det latinske ord for ø er insula; af det ord er ordet isolation dannet.