øresnudebiller

De voksne biller begnaver plantedele, især blade af træer og buske, hvilket efterlader karakteristiske gnav, som man tidligere sammenlignede med ”billetklip”. De fleste arter af øresnudebiller er som voksne nataktive.

Larverne lever i jord, hvor de æder planterødder. Visse udenlandske arter lever i grotter og mangler øjne, hvilket utvivlsomt er en tilpasning til deres underjordiske levevis.

Øresnudebiller er oprindeligt hjemmehørende i den palæarktiske region. Mange arter er dog indslæbt til andre geografiske zoner, bl.a. til Nordamerika. Slægten omfatter mere end 1.500 arter, hvoraf ca. 1.000 findes i Europa.

I Danmark findes ca. 20 arter af øresnudebiller, men tallet øges jævnligt, fordi arter indslæbes med plantemateriale og etablerer sig her i landet. Blandt de senest tilkomne arter er Otiorhynchus salicicola og den meget nærtstående O. armadillo; deres gnav ses på bl.a. vedbend og dyrkede arter af dværgmispel.

En anden art, O. crataegi, blev fundet første gang i Danmark i 1989, men er nu almindelig over store dele af landet; den har særlig forkærlighed for liguster, der også er en yndet værtsplante for andre arter af øresnudebiller. Har man en ligusterhæk, kan man ofte finde spor efter gnav, altid i kanten af bladene. Derudover kan man gå ud en lun aften efter mørkets frembrud og slå på hækken, mens man holder en hvid plastbakke eller lignende nedenunder. Så vil øresnudebillerne falde ned i bakken.

Ved deres gnav kan flere arter give skader på planter i skov-, have- og landbrug, bl.a. på rododendron, hortensia og jordbær, både på friland og i væksthuse. Bekæmpelse af øresnudebiller kan foregå ad biologisk vej ved brug af rundorme (nematoder), der ved udvanding spredes ud i bevoksninger, hvor øresnudebillerne forekommer. Nematoderne finder frem til larverne i jorden, hvorefter de trænger ind i larverne og udskiller bakterier, som dræber dem.

• biller
• snudebiller