Almindeligt Handelskompagni var et halvoffentligt selskab, oprettet i 1747 for at drive almindelig handel både i og uden for Europa. Desuden drev det hvalfangst ved Grønland og fiskeri i Nordatlanten, og det forsynede Island og Nordnorge med nødvendige varer.

Faktaboks

Også kendt som

Det Kongelige Oktrojerede Almindelige Handels- samt Islandske og Finmarkske Kompagni

Planerne med Almindeligt Handelskompagni

De europæiske storkrige 1739-1748 indebar store økonomiske muligheder for handel og søfart under det neutrale Dannebrog. Derfor oprettede man ved kongelig oktroj (privilegiebrev) i 1747 Almindeligt Handelsselskab, et storstilet foretagende med en aktiekapital på 500.000 rigsdaler. Det var meningen, at kompagniet skulle overtage en væsentlig del af den lukrative britiske og nederlandske varetransport gennem Øresund – både ved kompagniets egen handel og ved fragtfart for fremmede.

Ved Almindeligt Handelskompagnis omfattende rederi- og handelsvirksomhed regnede man således med at gøre København til centrum for den omfattende internationale handel mellem Østersøen og resten af Europa. Desuden skulle det bredt favnende kompagni drive handel på Middelhavet og Vestindien foruden hvalfangst og fiskeri i Nordatlanten. Hertil kom slavefart ad trekantruten.

Blomstringsperioden

Almindeligt Handelskompagni fik en vanskelig start efter afslutningen på Den Østrigske Arvefølgekrig i 1748. Men heldigvis kunne kompagniet året efter overtage det ledigblevne monopol på handel på Grønland, og i 1763 fik det tillige eneret på handelen på Island og Finmarken (Nordnorge).

Sin blomstringsperiode oplevede Almindeligt Handelskompagni under Syvårskrigen 1756-1763, hvor selskabets flåde nåede op på 20 skibe. Man oparbejdede i krigsårene en nogenlunde indbringende søfart og handel på Østersøen og Middelhavet, og det gennemførte 12 trekantfarter og 13 togter direkte til de dansk-vestindiske øer.

Problemer i efterkrigsårene

Efter krigen blev kompagniets kræfter dog hovedsagelig lagt i aktiviteterne i Nordatlanten, hvor især hval- og fiskefangst gik udmærket. Derimod løb man ind i problemer med at forsyne Nordnorge med korn og andre livsvigtige varer, hvad der førte til megen kritik af denne misligholdelse af oktrojens forsyningsforpligtelser. Heller ikke islandshandelen udviklede sig økonomisk tilfredsstillende. Kompagniets statusopgørelser viser os da også, at efterhånden var kun grønlandshandelen mere end blot levedygtig.

Almindeligt Handelskompagni plagedes regelmæssigt af likviditetsproblemer, så i 1774 overtog staten besejlingen af de nordatlantiske statsdele. Den overtog ved samme lejlighed kompagniets ejendomme, varelagre og skibe til en pris, som holdt aktionærerne skadesløse.

Efter en periode med den statslige besejling blev handelen på Island givet fri i 1786 for alle interesserede, og året efter frigav staten også handelen på Finmarken.

Forgæves handelsforsøg på Levanten

En af de mange måder regeringen havde støttet Almindeligt Handelskompagni på, var ved fra 1757 at lade det stå for den søfart og handel, man ønskede at etablere på det østligste Middelhav, også kaldet Levanten. Den drivende kraft var udenrigsminister J.H.E. Bernstorff, som havde indgået en handelstraktat med Tyrkiet. Imidlertid viste planerne sig helt urealistiske, idet kompagniet tilsyneladende kun udsendte to ekspeditioner til Konstantinopel (Istanbul) med tekstilladninger, der viste sig praktisk talt usælgelige. Projektet blev derefter meget hurtigt lagt i graven.

Den afdeling i Almindeligt Handelskompagni, som stod for dette projekt, fungerede relativt selvstændigt og kaldtes ofte, men egentlig ukorrekt, for Det Levantinske Kompagni eller Levantkompagniet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig