Bodil Koch

Faktaboks

Bodil Koch

Født: 25. oktober 1903, København
Død: 7. januar 1972, København

Bodil Koch var en dansk socialdemokratisk politiker og samfundsdebattør; gift med Hal Koch, mor til politikerne Dorte Bennedsen og Ejler Koch (1933-1978).

Bodil Koch var Danmarks første kvindelige kirkeminister og første kvindelige kulturminister. Politik var for Bodil Koch “forpligtelse over for medmennesket”. Bodil Kochs ukonventionelle og debatskabende politiske stil vandt gehør langt ud over hendes eget partis rammer.

Hun gjorde sig særlig bemærket ved at gå imod partilinjen især i udenrigspolitiske spørgsmål. Hendes største betydning som politiker var hendes anderledeshed. Hun kunne ikke lade være med at anfægte vedtagne forestillinger og skabte derfor debat. Hun vandt bred tillid i befolkningen med sin spontane personlighed og en vision om et rummeligt, demokratisk-humant samfund i bevægelse.

Baggrund og uddannelse

Bodil Koch var datter af direktør Janus Thastum (1876-1936) og Caroline Andersen (1877-1957) sammen med sin søster voksede Bodil Koch op i et trygt og beskedent, københavnsk borgerhjem. Forældrene stammede fra Fyn og var begge stærke personligheder. Morfaderen opfordrede sine to børnebørn til videregående studier, og de blev begge studenter fra Ingwersen og Ellbrechts Skole i 1922.

Bodil Koch valgte teologien og blev cand.theol. fra Københavns Universitet i 1929 og giftede sig samme år med sin lidt ældre fagfælle Hal Koch. I løbet af 1930’erne fik de børnene Paul (1939), tvillingerne Ejler (1933) og Jens (1933) og datteren Dorte (Bennedsen). I 1941 fødte Bodil Koch datteren Bodil, der døde året efter.

Debattør og foredragsholder

Bodil og Hal Koch delte et evangelisk-luthersk kristendomssyn og en humanistisk menneskeopfattelse og var begge optaget af rejser og videnskabeligt, kulturelt og folkeligt arbejde. Bodil Koch stod for det åbne og gæstfrie hjem på Frederiksberg, der blev et kulturelt samlingspunkt.

I slutningen af 1930’erne og i krigens første år, mens Hal Koch holdt sine berømte Grundtvigforelæsninger, begyndte Bodil Koch selv at deltage i debatter og holde foredrag uden for hjemmet. I 1943 gjorde hun sig bemærket ved uforfærdet at gå til den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best med en kvindeprotest over jødeforfølgelserne.

Stiftelsen af Folkevirke

Ved folketingsvalget i 1943 blev den i forvejen lille kvinderepræsentation i Folketinget halveret fra fire til to. Chokeret over dette såede Bodil Kock frøet til én af de første græsrodsbevægelser i Danmark, Folkevirke. Organisationen blev formelt stiftet i 1944 med det mål at uddanne og mobilisere danske kvinder til at deltage i det politiske demokrati.

Med udviklingen af Folkevirke dokumenterede Bodil Koch både politisk tæft og organisatorisk talent. Hun redigerede bevægelsens blad i perioden 1946-1950. Bevægelsen fik kolossal gennemslagskraft i brede kredse fra højre til venstre i det politiske spektrum i årene efter afslutningen af 2. Verdenskrig. Samtidig kom den til at udgøre det folkelige fundament for Bodil Kochs gennembrud i det parlamentariske, politiske liv.

Bodil Kochs politiske karriere

Bodil Koch blev i 1947 medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, opstillet i Herningkredsen. Det var en overraskelse for mange, at en kvinde, akademiker, københavner og troende protestant fik denne kreds. Men hun vandt hurtigt kredsen for sig på grund af sin oprigtighed og uimponerthed af sig selv.

Kirkeminister i 1950

Det vakte opstandelse, ikke mindst blandt socialdemokrater, da hun i Hans Hedtofts korte regering september-oktober 1950 blev landets første kvindelige kirkeminister. I 1953 blev hun igen udnævnt til kirkeminister og beholdt denne post uafbrudt i 13 år i Hedtofts, H.C. Hansens, Viggo Kampmanns og Jens Otto Krags regeringer.

Modernisering af folkekirken

Som kirkeminister gennemførte Bodil Koch en række mindre lovreformer, men hendes største ministerindsats lå dels i et markant forsvar for folkekirkens rummelighed og forkyndelsesfrihed, dels i bestræbelsen på at modernisere folkekirken, hvor indsættelse af kvindelige præster var en naturlig del heraf. Hun ruskede op i stagnerende opfattelser og strukturer og ønskede at indbygge det moderne menneskes uafklarethed som et fint instrument til “værn for kristenmenneskets frihed”. Hun nedsatte i 1964 en strukturkommission til at besvare spørgsmålet om, hvordan kirken kunne blive “folkets marv og kraft”.

Med sin ukonventionelle stil nød hun personlig og saglig anseelse i alle kredse, også i det stive, hierarkiske kirkeministerium. Men ofte var hun en torn i øjet på sine egne partifæller. Dette gjaldt ikke mindst på det udenrigspolitiske område.

Imod partilinjen i udenrigspolitik

I 1949 stemte Bodil Koch kun modvilligt for Danmarks optagelse i Atlantpagten. I 1952 gik hun igen imod partilinjen i spørgsmålet om stationeringen af fremmede styrker på dansk grund i fredstid, og i 1955 indtog hun atter en særstilling, da hun var imod Vesttysklands optagelse i NATO. Hun erklærede sig imod USA's intervention i Vietnam, imod atomoprustningen og talte samtidig varmt for ulandenes interesser. Hun ønskede en fordomsfri debat om forholdet mellem Øst og Vest midt under den kolde krig i 1950’erne og 1960’erne. Dele af partitoppen ønskede hende ud af Socialdemokratiet, som dog var afhængigt af hendes store vælgertække.

Bodil Koch var ofte en torn i øjet på sine egne partifæller i Socialdemokratiet, især på det udenrigspolitiske område, hvor hun bl.a. var imod USA’s intervention i Vietnam .Hun blev verdenskendt første gang, da hun i 1958 lod sig fotografere, skarpt kritiserende USA's udenrigsminister John Foster Dulles.

Bodil Koch og John Foster Dulles

Af Erik Petersen/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Kulturminister

De sidste to år af sit politiske virke, 1966-1968, var Bodil Koch kulturminister. I hele sin tid som politiker havde engagement i kunst og litteratur været en absolut nødvendighed for hende. Også som kulturminister brugte hun kunsten politisk og tolkede den som udtryk for menneskets vilkår i “en atomsprængt tid”.

Udgivelser

Bodil Koch publicerede en lang række artikler, foredrag og prædikener i aviser, tidsskrifter og blade. Hun udgav flere samlinger af Hal Kochs artikler og taler, bl.a. Om tolerance, 1966. I 1938 oversatte hun Karl Hesselbachers (1871-1943) Luthers Käthe, i 1969 Thich Nhat Hanhs Skriget fra Vietnam. Sammen med præsten Gurli Vibe Jensen (1924-2016) skrev hun Afrika, 1965. I 1973 udkom Pilen og korset, en udskrift af et interview, Bodil Koch gav i tv kort før sin død.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Danske politikere efter 1918

Hanne Rasmussen

Cand.mag.