Danmarks Lottekorps

Betegnelsen lotte kommer fra figuren Lotta Svärd i Johan Ludvig Runebergs storslåede digtsamling Fänrik Ståls sägner. Lotta skildres som en modig og omsorgsfuld kvinde, der hjælper finske soldater under krigen mod Rusland i 1808-1909. Finlandssvenske Runeberg regnes som Finlands nationaldigter, og Finlands Nationalsang (Vårt Land/Maame) stammer også fra denne digtsamling.

Navnet Lotta Svärd blev først brugt under den finske borgerkrig i 1918, da den hvide garde oprettede kvindekorps. Betegnelsen skulle gøre kvinders indsats i forsvaret ærefuld og synlig. Den var med til at skabe og fastholde Finlands tradition for, at kvinder deltager tæt på fronten, og den knyttede både organisationen og kvinder til krig og nationalt forsvar.

Herefter voksede de nordiske lottebevægelser frem, som derefter inspirerede det danske lottekorps. I dansk sammenhæng blev ordet først brugt i Danske Kvinders Beredskab (DKB) under 2. Verdenskrig og siden videreført i Danmarks Lottekorps ("Lottekorpset").

Danmarks Lottekorps (D.L.) blev stiftet den 9. april 1946, og medlemmerne blev delvist rekrutteret fra Danske Kvinders Beredskab. I 1950 blev foreningen Kvindeligt Hjemmeværn indlemmet i Lottekorpset. Året efter, i 1951, indgik korpset i Hjemmeværnet med opgaver i hæren. I 1961 blev de kvindelige korps organisatorisk fuldt integreret i Hjemmeværnet. Ved udgangen af 1989 blev Lottekorpset nedlagt sammen med de øvrige kvindekorps, Kvindeligt Flyverkorps og Kvindeligt Marinekorps, og medlemmerne fortsatte i et integreret og ligestillet Hjemmeværn. I 2024 var cirka 15 procent af Hjemmeværnets soldater kvinder – et tal der ikke har ændret sig siden 2000'erne.

Danmarks Lottekorps har fra starten været internationalt orienteret og fulgt de nordiske forbilleder og den praksis, der allerede under krigen var afprøvet i Den Danske Brigade i Sverige, hvor ca. 300 kvinder gjorde tjeneste fordelt på sanitets‑, kontor- og feltkøkkenlotter.

Hensigten med Danmarks Lottekorps var, at lotterne skulle varetage støttefunktioner, der frigjorde mandligt personel til kamptjeneste. Kvinder ansås i samtiden som uegnede til egentlige kamphandlinger. Den opfattelse ændrede sig først i 1990'erne.

Lottekorpsets frivillige blev uddannet i de funktioner, de skulle varetage. Eksempler på sådanne funktioner er signaltjeneste, som telefonpasser, forplejning og feltkøkken, sanitet, administration og kontor, transport og andre logistiske opgaver. Først gennemgik lotten grundskolen, og derefter et speciale, f.eks. sanitetstjeneste, instruktionssygeplejerske, lazaretsygeplejerske eller kok i storkøkken og i felten.

Lotterne kunne også – ganske frivilligt – lære at skyde med selvforsvar for øje.

Uddannelserne foregik dels lokalt, dels på Hjemmeværnets skole i Nymindegab (oprettet i 1949). Lotterne deltog både i egne funktionskurser og i fælles øvelser med Hjemmeværnets enheder. Lottekorpset havde også deres eget årlige sommerkursus, hvor ledere og instruktører blev (videre)uddannet. Det store sommerkursus finder stadig sted i Hjemmeværnet hvert år i uge 27.

Tjenesten var frivillig og ulønnet efter de almindelige principper, som også gælder i Hjemmeværnet i dag. Der var ingen tvangstjeneste for kvinder i perioden, hvor Lottekorpset var aktivt. Mange meldte sig efter 2. Verdenskrig via DKB’s kredse eller lokale hjemmeværnsforeninger for at bidrage til forsvaret, tilegne sig praktiske færdigheder og møde nye mennesker.

Bevægelsen fandt allerede fra starten af stolthed i at være for kvinder fra alle samfundslag. Meget af lottekorpsets hvervemateriale henvendte sig til de danske kvinder med en opfordring om at beskytte deres land, Danmark, ved at sidestille landet med deres hjem – et domæne, hvor de i samtiden havde et stort ansvar. Derudover tilskyndes kvinderne til at tilegne sig praktiske færdigheder, tage ansvar og lære nye mennesker at kende.

Lottekorpset opbyggede lokale afdelinger over hele landet i såvel store som små byer.

I 1990'erne begyndte Danmark at afvikle sit egentlige territorialforsvar – totalforsvaret og civilforsvaret. Dermed mistede korpset også sin berettigelse, og Hjemmeværnet åbnede for kvinder. Nedlæggelsen i 1989 af lottekorpset og den efterfølgende integrering af kvinder i alle dele af Hjemmeværnet markerede et skifte fra kønsopdelte korps til ét samlet Hjemmeværn. Lottekorpset regnes ofte som en forløber for den senere ligestilling i Forsvaret, som kom kort efter. Bl.a. general Jette Albinus (f. 1966), divisionschef og den højest placerede danske kvindelige soldat nogensinde, har været en lotte.

• Danske Kvinders Beredskab
• Den Danske Brigade
• Hjemmeværnet

• Tjen dit land (1954) – kortfilm om Lottekorpset