Egedal Kommune

Befolkningstallet i det område, der nu er Egedal Kommune, blev mere end fordoblet fra 1971 til 2018, hvor det nåede op på 43.000. Den 1. januar 2025 var der 45.563 indbyggere i kommunen. Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2025 vil der være en fortsat stigning til 49.283 i 2050.

Egedal var en af de nydannede kommuner, da Strukturreformen med virkning fra 1. januar 2007 forandrede det kommunale Danmarkskort. Før sammenlægningen mellem Stenløse, Ølstykke og Ledøje-Smørum Kommuner blev en realitet, var flere andre muligheder dog på bordet.

Slangerup Kommunes borgmester, Bent Lund (V) (1932-2014), foreslog allerede i 2002, at seks kommuner – Frederikssund, Skibby, Jægerspris, Slangerup, Stenløse og Ølstykke – burde sammenlægges. Ideen blev imidlertid afvist af kommunalbestyrelserne i Stenløse og Ølstykke, som fandt, at en sådan kommune ville blive for stor, og at orienteringen i kommunen ville blive mod Frederikssund og ikke Københavnsområdet, som borgerne i de to kommuner var mest knyttet til.

For Ledøje-Smørum Kommunes vedkommende var der trods tætte bymæssige bånd ikke markant tilslutning til en sammenlægning med naboen mod øst, Ballerup Kommune. Kommunens borgmester siden 1998 Jens Jørgen Nygaard (1948-2017) håbede, at kommunen kunne forblive selvstændig, men da det stod klart, at kommunen med sine kun lidt over 10.000 indbyggere ikke fik lov til at fortsætte alene, blev der den 21. december 2004 afholdt en folkeafstemning. Her støttede 63,2 % af de afgivne stemmer en ny kommune sammen med Stenløse og Ølstykke, mens 35,9 % foretrak en fusion med Ballerup Kommune. Hermed var vejen banet for den nye Egedal Kommune.

Da fusionen mellem Stenløse, Ølstykke og Ledøje-Smørum Kommuner i december 2004 faldt på plads, var det først meningen, at den nye kommune skulle hedde Kongsdal. Efter trussel om sagsanlæg fra ejeren af godset Kongsdal (ved Mørkøv i Holbæk Kommune) samt klager fra flere privatpersoner med efternavnet Kongsdal besluttede sammenlægningsudvalget at ændre navnet. Egedal havde tidligere været med på listen over forslag, fordi flere gårde i kommunen havde dette navn.

Ikke kun navnet gav anledning til strid. Den første konstitueringsaftale efter kommunalvalget i 2005 indebar, at Stenløse Kommunes borgmester, Willy Eliasen (V) (f. 1942), skulle være formand for sammenlægningsudvalget og dermed fra den 1. januar 2007 borgmester i den nye kommune. Men kort før det afgørende møde i sammenlægningsudvalget for Stenløse, Ølstykke og Ledøje-Smørum Kommuner gik tre Venstrefolk fra Ølstykke og en fra Ledøje-Smørum i stedet sammen med Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti om at pege på Ølstykke Kommunes borgmester, Svend Kjærgaard Jensen (V) (f. 1947), som Egedal Kommunes første borgmester. Det nye flertal fandt, at den oprindelige konstituering havde givet for stor indflydelse til Stenløse.

Svend Kjærgaard Jensens brud på den oprindelige konstitueringsaftale medførte, at han og andre Venstre-folk fra Ølstykke blev ekskluderet af partiet. I begyndelsen af 2007 stod han bag dannelsen af Egedal-Listen.

Det politiske samarbejde i den nye kommunalbestyrelse blev i begyndelsen præget af splittelsen i Venstre og det såkaldte borgmesterkup. Da den nye borgmester, Svend Kjærgaard Jensen, efter sin eksklusion fra Venstre dannede Egedal-Listen i januar 2007, fik han følgeskab af tre tidligere Venstremedlemmer af kommunalbestyrelsen, alle med rødder i Ølstykke. Der var fortsat et borgerligt flertal i kommunalbestyrelsen, som bestod af 27 medlemmer, men Venstres gruppe var blevet reduceret fra ti til seks medlemmer.

Samtidig var det svært for den nye kommune at finde sin identitet. Der var ingen fælles politisk kultur, og forskellighederne imellem de tre fusionerede kommuner var mere iøjnefaldende end lighederne. Ledøje-Smørum havde sin identitet som forstadskommune tæt på Ballerup. Stenløse var præget af flere bysamfund, mens Ølstykke kun havde én dominerende by og dermed ét naturligt center. I 2014 fik kommunen et nyt rådhus og sundhedscenter med en vision om et fælles hus for borgerne.

Svend Kjærgaard Jensens borgmestertid var således præget af, at Egedal var en ny og ung kommune, hvori de tre gamle kommuner skulle finde hinanden.

Ved valget i 2009 opnåede den tidligere stenløseborgmester Willy Eliasen (V) et godt valg med over 3.000 personlige stemmer. Egedal-Listen fik kun et enkelt mandat, og dermed kunne Willy Eliasen i andet forsøg sætte sig i borgmesterstolen i Egedal Kommune. Det Konservative Folkeparti fik ganske vist seks mod Venstres fem mandater, men valgte at støtte Willy Eliasens forsøg på at skabe et bredt samarbejde.

Arbejdsmarkedet i Egedal Kommune er tæt integreret med andre dele af hovedstadsområdet. Det afspejles i en omfattende pendling, hvor tre ud af fire Egedalborgere pendler til arbejde i andre kommuner. Kommunen har en ambition om at give plads til flere virksomheder, der finder deres arbejdskraft lokalt, og har derfor udlagt flere nye erhvervsområder med plads til næsten alle virksomhedstyper.

Kommunens private erhvervsliv består næsten udelukkende af mindre og mellemstore virksomheder med under 50 ansatte spredt på mange brancher. Antallet af private virksomheder med over 100 ansatte kan tælles på en hånd. Kommunens eneste store globale virksomhed er høreapparatproducenten Oticon A/S.

Uddannelsesniveauet i Egedal Kommune ligger tæt på landsgennemsnittet, men lidt flere har en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse. I 2024 havde 25,4 % af de 30-34-årige i kommunen en erhvervsfaglig uddannelse mod et landsgennemsnit på 23,1 %. Samtidig havde 60,7 % en videregående uddannelse mod tilsvarende 57,0 % på landsplan.

Et nyfødt barn i Egedal Kommune havde i 2024 en beregnet middellevetid på 82,9 år mod et landsgennemsnit på 81,5 år. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2021 rapporterede 85,5 % af den voksne befolkning i Egedal Kommune at have et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred, hvilket placerer Egedal over landsgennemsnittet på 83,3 %.

Egedalborgerne havde i 2023 en gennemsnitlig disponibel indkomst på 316.000 kr. Det er 36.000 kr. over landsgennemsnittet på 280.000 kr. Den gennemsnitlige nettofamilieformue var 3.505.000 kr. i 2020 og var dermed mere end 1 mio. kr. højere end landsgennemsnittet (2.259.000 kr.).

• Region Østdanmark
• kommunalvalg og regionalvalg 2025
• kommunalvalg
• kommune

• Egedal Kommune