Gentofte Kommune

Gentofte Kommune havde i løbet af 1970’erne og 1980’erne en befolkningstilbagegang på i alt ca. 16 %. De to årtier var præget af færre nye boligbyggerier i kommunen og af færre beboere i hver husstand. Samtidig var hele regionen økonomisk og befolkningsmæssigt præget af lavere vækst end resten af landet. På lavpunktet 1989‑90 var der ca. 65.000 indbyggere i kommunen.

Siden 1990 er befolkningstallet igen steget og var den 1. januar 2025 på 75.076. I Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2025 forventes det, at befolkningen vil falde til 71.263 i 2050.

Før Strukturreformen i 2007 var Gentofte Kommune blandt de 20 største i landet. Med næsten 70.000 indbyggere var den langt over de minimumsstørrelser på hhv. 30.000 og 20.000 indbyggere, der blev diskuteret i Strukturkommissionens betænkning, som dannede baggrund for reformen. På den baggrund blev en sammenlægning med andre kommuner ikke overvejet.

Den sociale sammensætning har medført, at Gentofte opfattes som indbegrebet af en borgerlig kommune. Der er et solidt borgerligt flertal i kommunalbestyrelsen med Det Konservative Folkeparti som det førende og reelt dominerende parti. Partiet har ved alle kommunalvalgene fra 2005 til 2021 opnået absolut flertal.

Der er imidlertid ikke tale om et rent etparti-styre. Uanset Det Konservative Folkepartis absolutte flertal har andre partier ofte været inddraget i konstitueringen, ligesom der jævnligt har været brede flertal bag budgettet. Siden 2014 har kommunalbestyrelsen indgået flerårige budgetaftaler for at fremme langsigtet planlægning og stabilitet.

Som i en del andre kommuner er der tale om en borgmestereffekt, i den forstand at borgmesterens parti får en større andel af stemmerne ved kommunalvalg end ved folketingsvalg. Ved folketingsvalget i 2015 var der absolut borgerligt flertal i Gentoftekredsen, men Det Konservative Folkeparti fik kun ca. 10 % af stemmerne. Ved kommunalvalget to år senere fik partiet mere end halvdelen af stemmerne.

I 2015 indførte Gentofte Kommune en ny politisk arbejdsform, der også har vakt opmærksomhed uden for kommunen. Borgerne skulle med i beslutningsprocesserne, og der skulle være tættere kontakt mellem politikere og borgere. Hovedparten af arbejdet i kommunens stående udvalg blev derfor erstattet af en række opgaveudvalg med deltagelse af både borgere og politikere. Opgaveudvalgene er midlertidige og rådgivende i forhold til kommunalbestyrelsen. Alene i perioden 2015‑17 blev der nedsat 23 opgaveudvalg om emner som ungepolitik, trafik og bæredygtighed.

Forskere fra Roskilde Universitet (RUC) konkluderede i 2016 i en evaluering af den nye styrelsesordning, at det i vidt omfang er lykkedes at fokusere mere på politikudvikling og at involvere borgerne mere aktivt. Et stort flertal af de borgere, politikere og embedsmænd, som forskerne har interviewet, er positive over for den nye arbejdsform.

Gentofte Kommune har et stort og varieret erhvervsliv, der tiltrækker arbejdskraft fra nabokommunerne.

Tre ud af fire beskæftigede – svarende til mere end 30.000 mennesker – kom i 2023 dagligt pendlende fra andre kommuner. Tilsvarende pendlede gentofteborgerne i næsten samme omfang til arbejdspladser uden for kommunen. Det er karakteristisk for hovedstadsområdet, at arbejdsmarkedet er integreret på tværs af kommunerne – man bor i én kommune, men arbejder ofte i en anden.

Det private erhvervsliv i Gentofte Kommune har en høj andel af videnstunge virksomheder, især inden for it, rådgivning, energi, finansiering og medicin.

Detailhandelen er koncentreret i bydelenes hovedgader i Ordrup, Hellerup, Gentofte, Jægersborg og Vangede, hvor man finder både dagligvarehandel og specialforretninger. Et handelsområde er placeret ved Lyngbyvej og Nybrovej med en række større butikker og med IKEA som den dominerende.

Uddannelsesniveauet i Gentofte Kommune er højere end i landet som helhed. På landsplan havde 12,6 % af de 30-34-årige alene en grundskoleuddannelse i 2024, mens andelen i Gentofte var 8,4 %. Samtidig havde 73,6 % af de 30‑34-årige en videregående uddannelse, mens andelen på landsplan var 57,0 %.

Gentofte er blandt de kommuner i landet med længst forventet levetid for nyfødte. Et nyfødt barn i Gentofte Kommune havde i 2024 en beregnet middellevetid på 83,8 år mod et landsgennesnit på 81,5 år. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2021 rapporterede 87,8 % af den voksne befolkning i Gentofte Kommune at have et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Landsgennemsnittet samme år var 83,3 %.

Den gennemsnitlige disponible indkomst for borgerne i Gentofte Kommune er den højeste blandt landets 98 kommuner. Den var i 2023 på 591.000 kr. – hvilket er mere end dobbelt så meget som landsgennemsnittet (280.000 kr.). Også når det gælder den gennemsnitlige nettofamilieformue, ligger Gentofte Kommune helt i top med 7.122.000 kr. i 2020, som er næsten 4 mio. kr. over landsgennemsnittet på 2.259.000 kr. Kun Rudersdal Kommune har en højere formue pr. indbygger.

• Region Østdanmark
• kommunalvalg og regionalvalg 2025
• kommunalvalg
• kommune

• Gentofte Kommune