El Castillo-hulen

El Castillo-hulen blev opdaget af den spanske arkæolog Hermilio Alcalde del Río (1866-1947) den 8. november 1903. Opdagelsen skete få måneder efter, at de palæolitiske hulemalerier i Altamira var blevet bevist som ægte. Alcalde del Río søgte derfor efter at opdage nye Altamiras. De cantabriske opdagelser vagte stor interesse hos forskere, bl.a. hos den franske arkæolog Henri Breuil, og førte dermed til oprettelsen af l’Institut de Paléontologie Humaine i Paris i 1910. Breuil startede med at studere og dokumentere alle hulemalerier i Cantabrien og publicerede sine resultater i 1911 sammen med El Castillos opdager Alcalde del Río.

Samtidig med Breuils forskning udgravede hans spansk-tyske ven og kollega Hugo Obermaier (1877-1946) indgangsrummet i El Castillo fra 1910 til 1914. Senere blev der også foretaget udgravninger i 1950'erne og 1980'erne, såvel som i nyere tid. Under alle disse udgravninger er der blevet afdækket fund fra hele den palæolitiske periode, herunder tidlig palæolitiske 150.000 år gamle håndøkser, fund fra mellem palæolitiske Neandertalere og flere senpalæolitiske bopladser i de øverste lag. Fra den senpalæolitiske magdalénien-periode er der bl.a. fundet en gennemboret sprosse fra en hjortetak med en indgraveret kronhjort. De største bosættelsesperioder stammer fra Neandertalperioden, og fra den senpalæolitiske aurignacien-periode, som er 40.000-38.000 år gammel.

Nærmest alle hulens vægge er dækket med senpalæolitiske motiver. Teknikkerne er varierede og består af dybe eller lette indgraveringer, skulpturer eller malerier med rød, gul eller orange okker, og de sorte malerier er udført med et stykke trækul. De figurative motiver består af store pattedyr såsom heste, hjorte, mammutter, store kattedyr, bisoner og urokser, som er enten malede eller indgraverede. Negative hænder i rød okker opstår også, samt med abstrakte tegn såsom mønstrede firkanter, punktrækker, ellipser, V-formede mønstre og klokkeformede motiver. De abstrakte tegn er de mest hyppige motiver i hulen, og de er velkendte fra andre nordspanske og sydvestfranske palæolitiske huler. De har formentlig haft en meget specifik betydning i palæolitisk tid.

Kronologien på El Castillos hulemalerier dækker en lang periode, mellem 41.000 og 11.000 år tilbage, og deres kvalitet vidner om forhistoriske menneskers kreativitet og teknik. Malerierne er udførte af moderne mennesker (Homo sapiens). men ifølge nogle forskere kan det ikke udelukkes, at også neandertalere har produceret nogle af de abstrakte motiver.

Det ældste daterede motiv er en stor, rød cirkel fra ”Hulevæggen med håndnegativerne” (El Panel de los Manos), som er mindst 40.800 år gammel, og som dermed stammer fra begyndelsen af aurignacien-perioden, hvor de første moderne mennesker ankom til Europa. Motivet er ca. 4000 år tidligere end i Chauvetgrotten i Sydøstfrankrig, som også hører til aurignacien. Et håndmotiv fra samme ”Hulevæg med håndnegativerne” er også ældre end tidligere antaget. Disse mønstre forbindes som regel med den senpalæolitiske gravettien-periode, men i El Castillo er et håndmotiv ældre end gravettien og er dateret til aurignacien, da den er ca. 37.500 år gammel. El Castillo-hulen vidner således om meget tidlige hulemalerier i Vesteuropa, hvor rødfarvede punkter og håndmotiver var en del af det ikonografiske repertoire.

• hulemalerier
• Altamira
• Chauvetgrotten
• aurignacien
• Spaniens forhistorie