Giacomo Matteotti

Giacomo Matteotti var en italiensk politiker og reformsocialist, der i 1924 blev myrdet af fascistiske bøller.

Matteotti stammede Polesine-egnen i det nordøstlige Italien, hvor han var aktiv i socialistpartiet Partito Socialista Italiano (PSI) og bl.a. markerede sig som en skarp modstander af Italiens deltagelse i 1. Verdenskrig. Han blev indvalgt i parlamentet i 1919 for PSI. Da partiet i 1922 blev splittet mellem radikale og reformorienterede, blev Matteotti leder af det moderate Partito Socialista Unitario (PSU).

Fra 1921 brugte han parlamentets talerstol til detaljeret at berette om og fordømme fascisternes terroristiske angreb på arbejderbevægelsen i Nord- og Mellemitalien. Hans fordømmelse af fascismen og dens voldsanvendelse fortsatte, efter fascisternes leder Benito Mussolini i oktober 1922 var blevet regeringsleder.

Den 30. maj 1924 beskyldte Matteotti i parlamentet Mussolini og fascisterne for omfattende svindel ved det netop afholdte valg. Samtidig svirrede det med rygter om, at han havde indsamlet beviser på omfattende korruption i den fascistiske bevægelses inderkreds. I dette politiske klima blev han den 10. juni bortført på åben gade i Rom, og i august blev han fundet død uden for byen.

Umiddelbart efter bortførelsen stod det klart, at gerningsmændene havde forbindelser meget højt i den fascistiske bevægelse og dele af regeringen, også tæt på Mussolini. Derfor udløste bortførelsen og mordet en dyb politisk krise. Den parlamentariske opposition udvandrede fra parlamentet, den såkaldte Aventinersecession, men den viste sig for svag til at udnytte situationen. På den anden side krævede radikale fascister fra fascismens kerneområder i Nord- og Mellemitalien, at Mussolini brød med det parlamentariske system og gennemførte en egentlig fascistisk revolution.

Krisen fandt sin løsning, da Mussolini en tale til Parlamentet den 3. januar 1925 påtog sig ”det politiske, moralske og historiske ansvar for alt, hvad der er sket”, og efterfølgende begyndte opbygningen af et diktatur. Om Mussolini aktivt var involveret i planlægningen af bortførelsen og mordet, er historikere fortsat uenige om.