Grarup Kirke

Kirkegården, som ikke er udvidet i historisk tid, er omgivet af et dige af kampesten med hæk. Mod syd der en port til kirkegården, og mod øst er der en mindre låge med udgang til parkanlæg. På kirkegården fandtes tidligere adskillige bygninger, herunder et porthus, en kirkestald og præstens egen stald. Sidstnævnte blev revet ned i 1937.

Kirken består af et romansk kor og skib, opført i granitkvadre, og i gotisk tid blev der tilføjet en forlængelse af skibet mod vest, et sakristi mod nord og et tårn mod øst. Tidligere fandtes også to våbenhuse, som blev revet ned i henholdsvis 1851 og 1951.

I den oprindelige, romanske del af bygningen er der kun bevaret de tilmurede rester af et enkelt oprindeligt vindue, som findes nord i koret. De nederste karme af den oprindelige norddør i skibet er også bevaret, og ved skibets vestgavl står et meget slidt tympanon, altså en billedsten, der oprindeligt var ophængt over en dør.

I gotisk tid blev der som nævnt opført et tårn i den østlige ende af kirken. Dette er en noget usædvanlig placering, da langt de fleste kirketårne står i vest, men det kendes også lokalt fra kirkerne i Hjerndrup og Halk. Tårnet er sandsynligvis den ældste tilbygning, og den er opført af en blanding af munkesten og genbrugte kvadre fra den romanske bygning. Tårnrummet, der benyttes som kor og nok har været indrettet sådan fra start, er sat i forbindelse med skibet via en stor, spidsbuet arkade og har hvælvet loft. Tårnet er senere hårdt restaureret, og det har i dag et højt pyramideformet spir fra omkring år 1700. Spiret har tidligere fungeret som et sømærke.

Sakristiet lige nord for tårnet er nok opført kort efter og er bygget af munkesten.

Skibets forlængelse mod vest er nok cirka samtidig, og i murværket indgår der kvadre fra den oprindelige romanske korbue, som nok blev revet ned, da tårnet blev opført.

Foran skibets syddør fandtes der tidligere to generationer af våbenhuse. Det første, hvis alder er ukendt, blev revet ned i 1851 og erstattet af et nyt våbenhus, som blev revet ned i 1951, da den vestlige ende af skibet blev inddraget som våbenhus i stedet.

Kirken står i dag indvendigt med overhvidtede vægge og bræddeloft i skibet, mens koret og tårnrummet har hvælvede lofter. Korhvælvet blev tilføjet i gotisk tid, mens tårnrummets er oprindeligt.

Kirken har i dag ingen kalkmalerier, men tidligere fandtes der bag alteret en kalkmalet tæppebaldakin.

Foruden døbefonten og to figurer fra forsvundne sidealtre er der ikke bevaret noget middelalderligt inventar i kirken. Det meste af inventaret, herunder alterdekorationen, stolene og prædikestolen stammer fra hovedrestaureringen i 1951.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som svarer til døbefonten i Bevtoft Kirke. Den er udsmykket med otte arkader, hvori der er indhugget relieffer af fugle, et træ og planter.

I kirken findes to figurer, som oprindeligt stammer fra sidealtre, der nu er forsvundet. Den ene, som forestiller Maria med barnet, er ophængt på sydsiden af korbuens mur og stammer fra slutningen af 1400-tallet. Den anden forestiller en bisp, måske Sankt Nicolaus af Myra, som var kirkens værnehelgen, og er fra begyndelsen af 1500-tallet. Den er i dag ophængt på nordvæggen i den vestlige ende af kirken.

Kirkens granitalterbord og det ovenover ophængte krucifiks i ler er begge fra 1951.

Kirkens prædikestol er meget enkel og består af et muret fundament, hvorpå to bemalede træpaneler fungerer som den faktiske prædikestol.

Stolestaderne i kirken (altså siddepladserne) stammer også fra 1951, men med genbrugte gavle fra det tidligere stoleværk, som blev indsat i 1851.

• folkekirken
• kirkearkitektur
• oversigt over folkekirker i Haderslev Kommune

• Danmarks Kirker
• kirkens hjemmeside