Hjemmeværnet (en del af det danske forsvar)

Det moderne hjemmeværn blev oprettet i 1949 som direkte efterfølger til de foreninger og grupperinger, der opstod som en del af modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig. Efter krigen samledes modstandsbevægelsen i hjemmeværnsforeninger inden de endelig blev indsluset i det nyoprettede statslige hjemmeværn.

Hjemmeværnskommandoen består af Hjemmeværnsledelsen samt Hjemmeværnsstaben, som bistår ledelsen med driften og udviklingen af værnet.

Hjemmeværnsledelsen udgøres af chefen for Hjemmeværnet, der er generalmajor, og den kommitterede for Hjemmeværnet, der er politisk udpeget.

Chefen for Hjemmeværnet har ansvar for opstilling og uddannelse af Hjemmeværnet og rådgiver forsvarschefen i militære anliggender vedrørende Hjemmeværnets operative indsættelse.

Den kommitterede for Hjemmeværnet er ansigt udadtil og har ansvar for at skabe opmærksomhed om Hjemmeværnets virke. Samtidig udgør den kommitterede det folkelige mandat i Hjemmeværnet, hvilket er særlig vigtigt, da Hjemmeværnet er en militær styrke, som hovedsageligt indsættes på dansk jord.

Hjemmeværnet er integreret i Forsvarets operative struktur og støttestruktur. Hjemmeværnets enheder indsættes således operativt under kommando af forsvarschefen. Hjemmeværnets dagligdags indsættelse til støtte for andre myndigheder sker under kommando af chefen for Hjemmeværnet i tæt samarbejde med politiet.

Hjemmeværnet har tidligere været inddelt i militærregioner og hjemmeværnsregioner, men de blev integreret og reduceret i antal til fem i år 2000, hvor de blev omdøbt til lokalforsvarsregioner. I 2006 ændrede man organisationen til tre totalforsvarsregioner, og sluttelig til to såkaldte landsdelsregioner i 2016, som dækker henholdsvis vest og øst for Storebælt.

Landsdelsregion Vest (LRGNV) er placeret i Skive, og Landsdelsregion Øst (LRGNE) er placeret på Kastellet i København.

Før 1973 havde de tre hjemmeværnsgrene hver sin stab, men de er nu integreret i én samlet Hjemmeværnsstab, som ledes af stabschef for Hjemmeværnskommandoen. Stabschefen er Chefen for Hjemmeværnets nærmeste rådgiver.

Hjemmeværnet tæller per 1. januar 2025 i alt 43.107 frivillige medlemmer, hvor cirka 13.987 aktive. Cirka 15 pct. er kvinder.

Som frivillige i Hjemmeværnet kan optages mænd og kvinder, der er fyldt 18 år, har dansk indfødsret, er egnede til tjeneste, bosiddende her i landet og som er værdige til den agtelse og tillid, som tjenesten i Hjemmeværnet forudsætter. Forsvarsministeren kan dog dispensere for kravene om indfødsret og bopæl i særlige tilfælde.

Nyoptagne medlemmer skal gennemføre en lovpligtig uddannelse i Hjemmeværnet på 250 timer inden for de første tre år, inklusive en grunduddannelse på 100 timer. Personer med en militær uddannelse fra Forsvaret er undtaget herfor.

Hjemmeværnet er opdelt i en aktiv styrke – ca. 14.000 personer – og reservestyrken. De aktive har forpligtet sig til i fortsættelse af den lovpligtige uddannelse årligt at gennemføre minimum 24 timers funktionsrelateret tjeneste. Alle frivillige har udleveret uniform og udrustning. Hjemmeværnets frivillige befalingsmænd samt specialister uddannes på Hjemmeværnsskolen.

Et centralt spor er bevogtning og støtte til internationale styrker. Hjemmeværnet bemandede 2011–2013 bevogtningsdelinger for KFOR ved den franske lejr i Kosovo og har siden 2023 bidraget til bevogtning ved den vigtige NATO-base Novo Selo i Bulgarien. I Afghanistan ydede Hjemmeværnet 2008–2011 bevogtningsstøtte i Helmandprovinsen.

Et andet spor er kapacitetsopbygning gennem rådgivere og instruktører.

I Irak indgik instruktører fra 2015 i Hærens træningsbidrag, og 2018–2020 leverede Hjemmeværnet fagrådgivere i logistik og personaleledelse til NATO-missionen i Bagdad. I Ukraine deltog fem frivillige instruktører i 2019 i den britisk ledede mission OP ORBITAL. I Mali uddannede instruktører fra Særlig Støtte- og Rekognosceringskompagni 2019–2020 den maliske nationalgarde. I 2017–2018 uddannede danske instruktører kenyanske og ugandiske soldater til AMISOM-indsættelse i Somalia.

Et tredje spor er grænseovervågning fra luften. Flyverhjemmeværnet har siden 2019 flere gange støttet Frontex med overvågning af EU’s ydre grænser. Eksempler omfatter operationer ved Spaniens sydkyst i 2020, fra Sardinien i 2021 og bidrag i Grækenland i 2022 samt Italien i 2023.

• hjemmeværn som begreb
• borgervæbning
• landeværn
• værnepligt
• Hærhjemmeværnet
• Marinehjemmeværnet
• Flyverhjemmeværnet
• Hjemmeværnsskolen