Jean-Marie Le Pen

Som jurastuderende 1947-1953 var Jean-Marie Le Pen en af den nationalistiske højreekstremismes frontfigurer. Han deltog i kolonikrigene i Indokina i 1954 og i Algeriet i 1956-1957 og blev en af hovedfortalerne for, at Algeriet skulle forblive fransk. Le Pen tilsluttede sig Pierre Poujades Union de défense des commerçants et des artisans og var valgt til Nationalforsamlingen 1956-1962. I 1972 dannede han Front National, der i de følgende år blev samlingspunkt for mange forskellige højreekstreme strømninger.

I årene 1983-1984 fik Front National sit vælgermæssige gennembrud på et politisk budskab, der byggede på frygten for de fremmede og ønsket om lov og orden. Le Pen blev valgt til Nationalforsamlingen 1986-1988, og han var medlem af EU-Parlamentet fra 1984.

Ved præsidentvalgene i 1988 og 1995 opnåede Le Pen hhv. 14,4 procent og 15 procent af stemmerne. Ved præsidentvalget i 2002 fik han 16,9 procent af stemmerne i første valgrunde og overhalede derved overraskende socialisten Lionel Jospin. I anden valgrunde fik Le Pen 17,8 procent og tabte således til Jacques Chirac. Ved præsidentvalget i 2007 opnåede Le Pen kun godt 10 procent af stemmerne.

Front Nationals succes skyldes i høj grad Le Pens karisma og hans demagogiske evner, men hans politiske ekstremisme og hans verbale og fysiske provokationer gjorde ham til en uacceptabel samarbejdspartner for de moderate højrefløjspartier.

Dette førte i 1998 til en splittelse i partiet, idet en del af medlemmerne anfægtede Le Pens lederskab. I 2011 blev datteren udpeget som ny leder. Hun slog ind på en mere midsøgende kurs og kom i opposition til faderen. I 2015 blev Le Pen først suspenderet og senere ekskluderet fra Front National efter en række radikale udtalelser, der gik imod partiets nye politik. Han forsvarede bl.a. Vichystyret under 2. Verdenskrig og bagatelliserede endnu engang jødeforfølgelserne.

I 2018 skiftede Front National navn til Rassemblement National. Det var et symbolsk brud med Jean-Marie Le Pens gamle parti. I sine sidste år spillede han kun en marginal rolle i fransk politik.

• Marine Le Pen
• Rassemblement National
• Jordan Bardella