Kirsten Olesen

Kirsten Olesen brød afgørende igennem som Euripides' Elektra på Strøghus Teatret (1977), spillet med en hensynsløs tragisk styrke. Det har også senere præget hendes spil i det klassiske og nyklassiske rollefag; i de senere år ofte parret med en smukt resigneret sødme, fx som Christine i Eugene O'Neills Sorg klæder Elektra på Det Kongelige Teater (1991 og 1993), som Nina, der gennemlever syv faser af sit kvindeliv i samme forfatters Sælsomt mellemspil (Det Kongelige Teater 1999), samt som Euripides' Medea på Det Danske Teater (1994), en rolle, hun havde spillet i Lars von Triers tv-version i 1988.

Kirsten Olesen kom 1979 til Det Kongelige Teater, hvor hun siden har spillet et meget omfattende repertoire fra klassikere som Shakespeare og Ibsen til moderne dramatikere som Lars Norén og Alan Ayckbourn.

Hendes ofte prisbelønnede talent rækker ind i karikaturkomedien, fx i Aleksandr Ostrovskijs En slyngels dagbog (1991) og fru Gruesen i Soyas Parasitterne (2004). På Det Kongelige Teater har hun spillet i det nyeste repertoire, fx i Slobodan Snajders Slangehud (1998), Jess Ørnsbos Astma 5 (1999) og Astrid Saalbachs Det kolde hjerte (2002), men også som Mor Åse i Henrik Ibsens Peer Gynt (2001). I 1999 kunne hun vise sit talents fulde omfang som Nina Leeds, der i Eugene O'Neills skuespil Sælsomt mellemspil gennemlever syv faser i et kvindeliv.

Særlig på film og tv har Kirsten Olesen vist sig som en fortrinlig fremstiller af yngre kvinder fra vor egen tid, fx i filmen Honning måne (1978), som Agnes i tv-serien Matador (1978-1982) og hotelejeren Alice Faber i tv-serien Hotellet (2000-2002).

Kirsten Olsen modtog Läkerols kulturpris i 1996.

• teater i Danmark
• dansk film
• matador – tv-føljeton