Med arkæologiske udgravninger og museumssamlinger går fortællingen om Langeland langt tilbage i tiden. Øen er både i forhistorisk og i historisk tid rigt dokumenteret.
De ældste fund stammer fra tiden lige efter den seneste istid, men det er især en række store boplads- og gravfund fra yngre stenalder, submarine bopladsfund fra Ertebølle-kulturen og gravpladser fra vikingetid, der har gjort Langeland arkæologisk kendt.
Et stort antal dysser og jættestuer er bevaret på øen, bl.a. langdyssen Kong Humbles Grav. Langeland blev i 1100-tallet hærget af vendiske overfald, hvilket knogler af nedhuggede forsvarere på tilflugtsborgene Borrebjerg og Guldborg vidner om. Valdemartiden bragte fred til øen, og denne sikredes ved opførelsen af teglstens- og kongsborgen Tranekær i 1200-tallet.
Der blev på den tid igangsat et omfattende kirkebyggeri, og Rudkøbing fik købstadsstatus i 1200-tallet. Tranekær hørte dengang under de sønderjyske hertuger, men Valdemar Atterdag sørgede i 1358 for, at godset atter kom under kronen.
I 1659 blev Tranekær overtaget af Ahlefeldtslægten. Svenskekrigene 1657-1660 ramte Langeland meget hårdt, men i 1700- og 1800-tallet gik det igen fremad for både landbrug og handel.
Jorderne blev udskiftet, og andelsforetagender skød frem i alle 15 sogne. Der blev bygget havne og udskibningsbroer, og i 1911 blev der anlagt en jernbane, der eksisterede frem til Langelandsbroens indvielse i 1962.
Lensgrevskabet Langeland blev oprettet i 1672 med Frederik Ahlefeldt som lensgreve. Grevskabet omfattede Tranekær Amt med bl.a. hovedgårdene Tranekær og Broløkke, 1731-1755 udvidet med bl.a. Strynø. I 1765 oprettedes stamhuset Ahlefeldt. Grevskab og stamhus overgik i 1928 til fri ejendom.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.