jættestue

I Norden er jættestuen knyttet til tragtbægerkulturen, hvor den ca. 3300 f.v.t. afløste dyssen. Jættestuer kendes fra hele Vest- og Nordeuropa under betegnelser som gånggrift, Ganggrab, passage grave og hunebedden; flertallet er som de danske opført lige før eller efter 3300 f.v.t. Enkelte er formentlig opført så sent som omkring 3000 f.v.t.

Jættestuernes kamre, som nogle gange er mere end mandshøje, kan nå længder på op til ca. 15 m som fx ved Listrup på Falster. For at gøre dem helt tætte blev de opført med stor håndværksmæssig akkuratesse: Mellemrummene mellem de store sten blev udmuret med flade sandsten holdt sammen med vådt kridt eller ler, og i højmassen bag kamrene var der pakninger af ler, knust flint og sten samt dræn og drængrøfter. Ofte er den dækkende jordhøj udvidet i bronzealderen.

Jættestuer blev igennem århundreder, i nogle tilfælde årtusinder, brugt til begravelser, og der er i flere fundet knogler af op mod 100 individer (Rævehøj ved Slotsbjergby og Troldstuerne). Sjældent finder man komplette skeletter, oftest er knoglerne adskilt og i mange tilfælde ordnet efter kropsdele. Talrige skår af lerkar er fundet inde i kamrene og omkring indgangene, tolket som ofringer i forbindelse med en dødekult.

De tidligste jættestuer findes i Bretagne i det vestlige Frankrig og menes herfra at være spredt til egnene omkring den øvrige atlanterhavskyst: Irland, Storbritannien, Nordspanien og Nordfrankrig og videre mod Nordsøområdet og Skandinavien. Udbredelsen i de kystnære egne understreger de maritime forbindelser mellem bondestenalderens samfund. Dog er den stærke koncentration af jættestuer i Falbygden (se Falköping) i den sydlige del af det centrale Sverige et eksempel på, at gravformen også blev udbredt i indlandsegne.

Blandt Europas største jættestuer er Knowth nord for Dublin i Irland med en 10 m høj oval jordhøj (80x95 m), der dækker 1¹/₂ tønde land og er omgivet af 127 randsten, hvoraf mange er dekoreret med indridsede ornamenter og figurer; en knap 40 m lang gang leder ind til det største kammer. Tæt omkring Knowth ligger 18 mindre jættestuer, i nærheden endvidere de mægtige Dowth og New Grange (se Irlands forhistorie). De sidstnævnte har, ligesom Maes Howe på Orkneyøerne og flere andre jættestuer, indgangene orienteret efter Solens op- eller nedgang ved fx vintersolhverv i december.

Kong Asgers Høj på Møn, Rævehøj ved Slagelse, Øm Jættestue ved Lejre og Kong Svends Høj på Lolland er blandt de største af de næsten 700 bevarede jættestuer i Danmark. Undersøgelser siden 2003 af en lang række danske jættestuer har påpeget en hyppig orientering efter fuldmånens opgang ved måneformørkelser.

• arkæo-astronomi
• dysse
• tragtbægerkulturen
• Blakshøj