Langeland Kommune

Ristinge Klint, som bl.a. indeholder Cyprina Ler, der blev aflejret på lavt vand i mellemistiden Eem. Af . Begrænset anvendelse
Kort over Langeland Kommune
Af .
Licens: Begrænset anvendelse
Langeland Kommunes våben
Af .
Licens: Begrænset anvendelse

Langeland blev fra den 1. januar 2007 én samlet kommune. Forud var gået flere årtiers diskussioner og tre folkeafstemninger. I den daværende Sydlangeland Kommune var modstanden mod fusionen længe stærk.

Faktaboks

Areal
289,2 km²
Højeste punkt
45,5 m.o.h. (Skøvlebjerg)
Kystlinje
182 km
Region
Syddanmark
Stift
Fyens
Provsti
Langeland-Ærø (del af)
Antal sogne
18
Indbyggertal 1950
20.684 personer
Indbyggertal 1980
16.478 personer
Indbyggertal
11.973 personer (2025)
Befolkningstæthed i kommunen
41,4 personer/km² (2025)
Befolkningstæthed i Danmark
139,5 personer/km² (2025)
Gennemsnitsalder i kommunen
53,1 år (2025)
Gennemsnitsalder i Danmark
42,6 år (2025)
Anslået middellevetid for 0-årige i kommunen
80,6 år (2024)
Anslået middellevetid for 0-årige i Danmark
81,5 år (2024)
Disponibel indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
229.432 kr. (2023)
Disponibel indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
279.600 kr. (2023)
Kommunal skatteprocent
26,3 % (2025)
Kommunal skatteprocent, gennemsnit for hele landet
25,07 % (2025)
Hjemmeside

langelandkommune.dk

Den nye kommunes politiske liv har været præget af borgmestre, der takket være personlig popularitet har brudt de sædvanlige partimønstre.

Langeland Kommune er en økommune mellem Fyn og Lolland, der udover Langeland også omfatter Strynø og Siø samt en række mindre øer og holme.

Langeland blev fast forbundet med øerne Siø og Tåsinge ved etableringen af Siøsundbroen og Langelandsbroen i hhv. 1960 og 1962. Fire år senere kunne bilister for første gang benytte Svendborgsundbroen, og dermed kunne man køre fra Svendborg på Fyn til Rudkøbing, der er Langelands største by.

Hertil sejler også færgen fra Marstal på Ærø, mens tilrejsende fra Lolland kan benytte færgen mellem Tårs og Spodsbjerg, der er den eneste by på Langelands østkyst.

Inden for kommunens egne grænser er der også en færgeforbindelse, der forbinder Strynø med Rudkøbing.

Befolkningen i Langeland Kommune

Figur. Befolkningsudvikling 1970‑2025 samt fremskrivning til 2050 for Langeland Kommune.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Befolkningstallet i det, der nu er Langeland Kommune, har været støt faldende fra 16.954 indbyggere i 1971 til 11.973 indbyggere i 2025. I Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2025 forventes befolkningen at falde til 10.642 i 2050.

Langeland er næstefter Læsø Kommune den kommune i landet, der har den ældste befolkning. I 2025 havde Langeland Kommune en gennemsnitsalder på 53,1 år mod tilsvarende 42,6 år på landsplan.

Det politiske landskab i Langeland Kommune

Da Strukturreformen i 2004 blev vedtaget i Folketinget, havde de tre daværende kommuner på Langeland allerede året før besluttet en sammenlægning. Ved folkeafstemninger i hhv. 1992 og år 2000 havde der været flertal for sammenlægningen i Tranekær og Rudkøbing Kommuner, men først ved en afstemning i Sydlangeland Kommune i 2003 besluttede også denne del af øen til sidst at sige ja til en fælles kommune. Den endte med at blive en realitet fra den 1. januar 2007 samtidig med de øvrige sammenlægninger i forbindelse med Strukturreformen.

Op til fusionen var Langelands tre kommuner politisk set meget forskellige. Tranekær var en Venstrestyret landkommune, mens Rudkøbing siden 1986 havde haft socialdemokratiske borgmestre. I Sydlangeland var Knud Gether borgmester. Han var oprindelig maskinmester og havde i 1979 åbnet Sydlangelands Maritime Efterskole, hvor han også blev forstander. Efter at have brudt med Venstre blev han fra den 1. januar 1994 borgmester valgt for Borgerlisten.

Ved det første kommunalvalg til den sammenlagte Langeland Kommune i november 2005 vandt Knud Gether en stor sejr. Nu med navnet Borgerlisten Langeland fik listen 44 % af stemmerne, og 28 % af de stemmeberettigede stemte personligt på Gether. Han var selvskreven som formand for sammenlægningsudvalget og dermed fra 1. januar 2007 borgmester i den nye kommune.

Den hidtidige borgmester i Rudkøbing Kommune, Johan Norden (S), der oprindelig var uddannet politibetjent, forlod politik og fik siden en usædvanlig karriere som kommunal embedsmand flere steder, herunder som kommunaldirektør på Læsø.

Knud Gether måtte efter valget i november 2009 afgive borgmesterposten til den mekanikeruddannede Bjarne Nielsen (V), der genvandt posten i 2013. Borgerlisten Langeland med Knud Gether i spidsen besluttede i 2016 at nedlægge listen og gå sammen med Venstre. Hverken Gether eller Bjarne Nielsen var borgmesterkandidater ved valget i 2017, men de blev begge genvalgt til kommunalbestyrelsen.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Langeland Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*

2005 2009 2013 2017 2021
A. Socialdemokratiet 5 3 2 3 2
B. Radikale Venstre 0 1 0 0 1
C. Det Konservative Folkeparti 0 1 0 1 1
D. Nye Borgerlige - - - - 0
F. Socialistisk Folkeparti 2 1 0 6 6
I. Liberal Alliance - - 0 - -
O. Dansk Folkeparti 1 1 2 1 0
V. Venstre 5 3 5 4 5
Ø. Enhedslisten - 0 2 0 0
Å. Alternativet - - - 0 -
T. Borgerlisten Langeland 12 5 4 - -
I alt 25 15 15 15 15
Kvinder 9 5 5 3 3
Mænd 16 10 10 12 12
Stemmeprocent 76,0 % 72,4 % 77,3 % 75,2 % 72,8 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Til kommunalvalget i 2017 besluttede en veteran fra den gamle Rudkøbing Kommune, Tonni Hansen (SF), at stille op. Tonni Hansen, der bl.a. havde været næstformand for SF’s landsledelse og formand for LO Sydfyn, havde 17 års kommunal erfaring. Han fik et flot valg med 2.189 personlige stemmer, og SF blev langt det største parti. Det sikrede, at der i kommunalbestyrelsen var flertal for, at han skulle have borgmesterposten. Dermed blev han endnu et eksempel på, at personen vægter mere end partipolitik, når der stemmes til kommunalvalget.

Kommunalvalget i november 2021 fik også SF som vinder. Partiet gik lidt frem og beholdt de seks mandater ud af kommunalbestyrelsens 15.

Socialdemokraten René Larsen kunne været blevet ny borgmester. Venstre, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre, der havde fået et comeback med et enkelt mandat, tilbød ham borgmesterposten, men han sagde nej til tilbuddet under henvisning til, at valget havde været en anerkendelse af Tonni Hansens arbejde. Det endte derfor med en konstituering mellem alle partier og endnu en periode til SF-borgmesteren.

Tonni Hansen meddelte den 12. august 2024, at han ikke ville genopstille. Den 5. juni 2025 valgte SF den 56-årige museumskoordinator Nynne Printz som ny spidskandidat.

Borgmestre i Langeland Kommune

Periode Borgmester Parti (liste)
2018-nu Tonni Hansen Socialistisk Folkeparti (SF)
2010-2018 Bjarne Nielsen Venstre (V)
2007-2010 Knud Gether Lokalliste (Lokal)

Erhverv og arbejdsmarked i Langeland Kommune

I modsætning til landets andre små økommuner (Fanø, Læsø, Samsø og Ærø) er Langeland forbundet med en bro til det øvrige land. Det afspejler sig i sammensætningen af erhvervslivet; hvor de øvrige økommuner hovedsagelig har et erhvervsliv, der betjener lokalbefolkning og turister, har Langeland også en forholdsvis stor industri.

Der er en større udpendling, især til nabokommunen Svendborg. Turismen spiller en stor rolle for kommunens økonomi og beskæftigelse. Det gælder især detailhandel, håndværk, service og restaurationserhverv.

Uddannelse i Langeland Kommune

Uddannelsesniveauet i Langeland Kommune er lavere end på landsplan. I 2024 havde 22,3 % af de 30-34-årige grundskolen som højest gennemførte uddannelse. Det er en betydeligt større andel end landsgennemsnittet på 12,6 %. Samtidig havde 27,0 % i aldersgruppen en videregående uddannelse mod 57,0 % på landsplan. Andelen med en erhvervsuddannelse er større end på landsplan. I 2024 havde 41,8 % af de 30-34-årige i kommunen en erhvervsfaglig uddannelse, mens landsgennemsnittet samme år var 23,1 %.

Sundhed i Langeland Kommune

Et nyfødt barn i Langeland Kommune havde i 2024 en beregnet middellevetid på 80,6 år mod 81,5 år på landsplan. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2021 rapporterede 77,5 % af den voksne befolkning i Langeland Kommune at have et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Landsgennemsnittet samme år var 83,3 %.

Indkomster og formue i Langeland Kommune

Den gennemsnitlige disponible indkomst for borgerne i Langeland Kommune er den næstlaveste blandt landets 98 kommuner. Den var i 2023 på 229.000 kr., mens landsgennemsnittet lå på 280.000 kr. Den gennemsnitlige nettofamilieformue var 1.839.000 kr. i 2020 og dermed lige ledes under landsgennemsnittet på 2.259.000 kr.

Læs mere i Lex

Læs mere i Trap Danmark (6. udgave, 2014 – 2022)

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Det sker

Skoleelever til skriftlig afgangsprøve sidder foran computere ved borde opstillet på rækker i en gymnastiksal.

Karakterer og karakterskalaer

Regeringen præsenterer i dag et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.

Lars Findsen

Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.

Novo Nordisk

Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet