Der er store forskelle i den gennemsnitslige disponible skatteindkomst mellem landets kommuner – de højeste gennemsnitsindkomster er i kommunerne omkring de store byer, mens de laveste er i ø- og landkommuner samt i bykommuner med mange indvandrere og store almennyttige bebyggelser.

Kommuner med højest disponibel indkomst pr. indbygger (2023)

Kommune Disponibel indkomst pr. indbygger
Gentofte Kommune 591.074 kr.
Rudersdal Kommune 502.623 kr.
Hørsholm Kommune 439.441 kr.
Lyngby-Taarbæk Kommune 403.789 kr.
Billund Kommune 398.267 kr.
Dragør Kommune 368.217 kr.
Vejen Kommune 366.280 kr.
Furesø Kommune 365.138 kr.
Allerød Kommune 352.616 kr.
Solrød Kommune 332.367 kr.

Kommuner med lavest disponibel indkomst pr. indbygger (2023)

Rådhuset i Ærø Kommune

Ærø Kommunes rådhus er tegnet af Arkitekt Havsteen-Mikkelsen og indviet i 1974. Ærø er den kommune i landet med lavest disponibel indkomst pr. indbygger (2023).

Ærø Rådhus
Af /Ritzau Scanpix.
Kommune Disponibel indkomst pr. indbygger
Ærø Kommune 229.051 kr.
Langeland Kommune 229.432 kr.
Lolland Kommune 231.158 kr.
Bornholms Regionskommune 236.127 kr.
Læsø Kommune 236.223 kr.
Morsø Kommune 239.931 kr.
Albertslund Kommune 241.138 kr.
Ishøj Kommune 241.416 kr.
Guldborgsund Kommune 241.655 kr.
Brøndby Kommune 241.989 kr.

Årsager til uligheden

Specielt kommunerne nord for København har mange indbyggere med høje indkomster. Der er mange års tradition for at borgere med høj indkomst bosætter sig der blandt andre med høj indkomst, og hvor man kender de andre beboeres livsstil, erhverv og uddannelse. Der er en særlig Nordsjællands kultur, der betyder en hel del for valget af bopæl i det nordsjællandske område som i øvrigt er karakteriseret ved en flot og varieret natur. Priserne på boligerne i området forudsætter høje indkomster.

Billund og Vejen kommuner har også høje gennemsnitsindkomster. Her spiller enkelte familiers meget høje indkomster en afgørende rolle for kommunens gennemsnitsindkomst.

Lave indkomster findes i landkommuner og ø-kommuner. Her er der mange, der er på overførselsindkomster, såsom pensionister og arbejdsløse, ligesom der er mange lønmodtagere med relativ lav løn.

Livsgrundlaget måles imidlertid ikke alene vha. den gennemsnitslige skatteindkomst men skabes også gennem gensidige tjenester og betalinger, der ikke registreres. Dette gælder både i kommuner med høj og lav indkomst. Måske betyder ikke registrerede tjenester og transaktioner mest procentuelt i land- og ø-kommuner med lav gennemsnitsindkomst.

Målinger af indkomstforskelle, der kan illustreres med den såkaldte gini-koefficient viser, at indkomstforskellene i Danmark har været stigende i en længere årrække og specielt i de sidste 20 år. Mange faktorer spiller ind her så som ændringer i socialpolitikken og sociale ydelser, aldersstruktur, uddannelsesniveau og erhvervsstruktur. Alle faktorer, der udvikler sig forskelligt i de belyste kommuner.

Læs mere i Lex

Kommentarer (2)

skrev Frederik Dehlholm

Hvordan har udviklingen i Gini-koeficienten været i Gentofte over de sidste 10 år?

svarede Jacob Mollerup

Den er vokset - fra 43,39 i 2013 til 54,16 i 2023. Se Danmarks Statistik - IFOR41 i Statistikbanken.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig