Lene Adler Petersen

Adler Petersen er kendt for den politiske kunstaktion Den kvindelige Kristus II, Uddrivelsen af Templet. Aktionen fandt sted torsdag den 29. maj 1969 kl. 15.30. Iklædt ingenting spadserede hun gennem Børsen i København med et hvidt kors i hånden. Bjørn Nørgaard optog lyd og kunstneren John Davidsen (1944-2007) filmede.

Den kvindelige Kristus anno 1969 var en nøgen kvinde, der i situationen inkarnerede en feminin og næstekærlig skikkelse. De mørkklædte børsmæglere inkarnerede modsat den kapitalistiske og patriarkalske kultur. Aktionen havde en klar reference til Bibelens fortælling om Jesus, der uddriver kræmmerne af templet. Den kvindelige Kristus II var en mediebegivenhed i sin åbenlyse kritik. De danske medier fokuserede på aktionen som en provokation og en skandale. Særligt nøgenheden blev bemærket. Den nøgne krop var i det hele taget til diskussion i tiden. Folketingen ophævede forbuddet mod billedpornografien den 30. maj 1969.

En kold januar dag i 1970 udførte Adler Petersen og Nørgaard aktionen Hesteofringen. Her måtte en gammel hest, kaldet Røde Fane, lade livet på en mark i Kirke Hyllinge. Mens Nørgaard dissekerede hesten i store glas med formalin og komponisten Henning Christiansen spillede på violin, indtog Adler Petersen rollen som en form for ypperstepræst. Iført sorte, røde og hvide klæder gik hun rundt med et sort kors og sang om den døde hest.

Aktionen var en del af udstillingen Tabernakel på Louisiana og var en reaktion mod Vietnamkrigen. Ekstra Bladet var inviteret med og skrev dagen efter den 31. januar: "Ofrede hesten som protest mod vold". Aktionen blev betragtet som Danmarks største kunstskandale. Den blev fotograferet af Jørgen Schytte (f. 1939) og filmet af Erik Hagens og Per Kirkeby.

Med et analytisk og kritisk blik udvidede Adler Petersen de historiske rum, som kroppene og kønnene traditionelt havde fungeret i. I Super-8 filmen Den grønne kjole, Den første Kristus I, 1969, indtager hun rummet i hendes og Nørgaards lejlighed med en selvfølgelighed og et klart blik. Den eksperimenterende film Tre piger og en gris skabte hun i samarbejde med kunstnerne Ursula Reuter Christiansen, Elisabeth Therkelsen (f. 1942) og Per Kirkeby i 1971.

I 1974 lavede hun værket Udklip på papir med kvindetegn, der består af omtrentligt 500 billeder fra diverse blade og magasiner tilført kvindetegnet i en uendelighed af kombinationer.

I installationen Tingene, din historie, befri dig for tingene (Friheden fører folket), 1976, knejser en påklædt gipsfigur som en frihedsgudinde på en barrikade af huslige ting og sager. Udgangspunktet for Adler Petersen var den franske kunstner Eugène Delacroix’ maleri Friheden fører folket på barrikaderne fra 1830. Installationen blev skabt til kunstnersammenslutningen Arme og Bens første udstilling Fünf Dänische Künstler på Luzern Kunstmuseum i Schweiz i 1976. Foruden Adler Petersen bestod gruppen af Bjørn Nørgaard, Richard Winther, Per Kirkeby, Erik Hagens, Poul Gernes, Henning Christiansen og Ursula Reuter Christiansen.

Adler Petersen sad i redaktionen for Tidsskriftet Land og By, 1973-1977. Formålet var at skabe netværk mellem kvinder på tværs af Danmark. Adler Petersen lavede flere af omslagene til Land og By, ligesom hun i flere af dem viste værker, som fx tegningen af kvinden, hvis hoved er sunket ned mellem skuldrene og med et kritisk og træt blik sidder ved et bord med en åben notesbog med ordet "Frigørelse".

Et andet af periodens tidsskrifter var bladet Kvinder, der blev udgivet i 1975-1984. Adler Petersen var også her med i redaktionen. Bladet fokuserede på en fremstilling af aktive kvinder i en verden, de kunne forandre. Der var tematikker om fx kunst, abort, økofeminisme, kvinder i Palæstina, det tredje køn og kampen mod de multinationale virksomheder. I en årrække var Adler Petersen grafisk redaktør for det litterære tidsskrift Hvedekorn, et tidsskrift for lyrik og grafik.

Der blev eksperimenteret med alternative måder at bo og leve på i projektet Slump. Gruppen bestod foruden Adler Petersen af bl.a. Bjørn Nørgaard, Henning Christiansen, Ursula Reuter Christiansen, Peter Louis-Jensen, Stig Brøgger og Erik Hagens. Den første Slump var en bosættelse, der i Hætsjj blev præsenteret med ordene: "Slump bygger en by på en mark nær Kirke Værløse og bor der imens." Stedet blev Kirke Hyllinge. Bosættelsen var flygtig og fandt sted den 4.-10. september 1969.

Derefter fulgte Livø-aktionen, der indeholdt drømmen om et landbrugs-arbejdsfællesskab. Aktionen var velforberedt, der var sparet op og indkøbt dyr og frø til afgrøder, men det hele blev stoppet; efter sigende på grund af modstand fra Kulturministeriet. Dog blot for at blive videreført i det kollektive gartneri Haugård ved Løgstør i løbet af 1971.

Drømmen om at skabe sammenhæng mellem liv og kunst og praksis og teori fortsatte, da Adler Petersen og en lille håndfuld andre startede Eks-Skolens Trykkeri på Nørrebrogade i København i 1972. I perioden 1972-1974 flyttede Adler Petersen og Nørgaard sammen ind i produktionskollektivet Stålvængegård ved Kalvehave.

Udstillingen Billeder til et lotteri er et eksempel på, hvordan Adler Petersen tager udgangspunkt i egen erfaringsverden. 1970’ernes feministiske slogan om, at det private er politisk ligger som en præmis i udstillingen. I det første rum ses den fotografiske serie Dagbog fra mørkekammeret på Eks-Skolens Trykkeri, 1974. Billederne dokumenterer en række hverdagsgenstande som en morgenmadsbakke med kaffe, brød og avis, mens et andet billede viser saks, tape, lineal og hobbykniv. Adler Petersen var optaget af at bruge sine billeder til at udvide det kunstneriske felt fra egne forestillinger til politiske udsagn.

Udstillingen viste også mangfoldigheden i Adler Petersens kunst. Et rum var dedikeret til tegninger, der ofte centrerede sig omkring et mindre narrativ med en kvindelig figur. Fokus var på det sansende, det let absurde og kritiske. I flere af rummene viste Adler Petersen malerier, bl.a. serien af 30 kvadratiske masonitplader (61 x 61 cm) med beskrivende titler som Billede til to flødeboller eller Billede til et forklæde, 1975. Adler Petersen viste også ti collageprægede malerier på træ (122 x 122 cm) med titlen Parbilleder, 1974-1975. Silketryk og udklip fra fotografi, tegneserier og vittighedstegninger m.m. dannede åbne og flydende forestillinger om kærlighed og parforhold i en samfundsmæssig kontekst.

Med på udstillingen var også værket 1975. Det er et billedlotteri, hvori spillerne kæmper om de mest overbevisende argumenter angående relationen mellem et billede og et ord. Det er selve betydningen, der er på spil. Værket 1975 og Parbilleder peger frem mod Adler Petersens videre arbejde med såkaldte pardannelser, fx den fotografiske serie Ting. Nogle Parforhold fra 1976.

For Adler Petersen var 1980’erne og de tidlige 1990’ere præget af store udsmykningsopgaver i det offentlige rum. Hun begyndte i den forbindelse at arbejde med nye materialer såsom keramik og fliser. Adler Petersen har en udsøgt evne til at tænke i helheder, hvilket ses både i hendes soloudstillinger såvel som i hende offentlige udsmykninger. Gennem Statens Kunstfond fik hun til opgave at udsmykke et rum med et varmvandsbassin på Herlev Hospital. Det blev til Urhavet. Det rekreative bad anvendes stadig til genoptræning af patientgrupper. Urhavet er en stor flisevæg, der flugter med bassinets kant. Når vandet er roligt ses en fordobling af fliserne i vandspejlet. I blå, gule og sorte penselstrøg er en mytologisk fortælling maler frem. Spiral- og cirkelformer er genkommende elementer sammen med vandkrusninger, vandfald og figurer som fx kvindefiguren, der kaster vanddråber over skulderen, som udførte hun et alkymistisk ritual.

De øverste etager på Herlev Hospital var på det tidspunkt lukkede pga. manglende ressourcer, så Adler Petersen flyttede ind på 25. etage med udsigt over Øresund og lagde godt og vel 4000 fliser ud på gulvet, etablerede en brændeovn og malede alle fliser i hånden. Det var bedrift i sig selv at få malet motiverne op hen over samtlige fliser. Hvert penselstrøg kan ses og er nøje afstemt i stregen og i farven. I Urhavet og i de andre udsmykningsopgaver forholder Adler Petersen sig til konkrete rum.

• Tørring Gymnasium med Poul Gernes, Richard Winther og Bjørn Nørgaard i regi af kunstnergruppen Arme og Ben, 1981-1982
• Dansk Sygeplejeråds Kursusbygning, Vilvordevej, 1983
• Foredrags- og koncertsal, Horsens Rådhus med Bjørn Nørgaard, 1985
• Krukken som transportmiddel, Kunsten Museum for Moderne Kunst, Aalborg, 1987-1990
• Asfaltgulv, Århus Færgeterminal, 1987
• Domstolsdysten og Grundlovsdysten, Østre Landsret, Købehavn, 1987
• KTAS, Sydhavnen, København, 1989
• To områder, Avedøre Kraftværk, København, 1991
• Holstebro Gymnasium og HF med Bjørn Nørgaard, 1994-2006

Lene Adler Petersen har modtaget en række priser og hædersbevisninger, bl.a. Statens Kunstfonds Treårige arbejdslegat 1980-1983, Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, Eckersberg Medaillen, 1996, Thorvaldsen Medaillen 2025 og Ny Carlsberg Fondets Kunstnerlegat i 2025.