Nationalparken i Nord- og Østgrønland

Kort over Grønland; Nationalparken i Nord- og Østgrønland er markeret med grøn. Landets fem storkommuner også indtegnet.

Af Allstrak.

Licens: CC BY SA 3.0

Verdens største nationalpark på 970.579 km² omfatter den nordøstlige del af Grønland. Nationalparken strækker sig fra Hall Land i nordvest til Jameson Land i sydøst. Nationalparken dækker både en kyststrækning på mere end 18.000 km, store dele af Indlandsisen samt verdens nordligste landområde, hvor forskellige folkeslag gennem tusinder af år har kunnet opretholde livet på basis af de højarktiske dyrearter.

Området blev udpeget som nationalpark af Fredningsstyrelsen i Danmark i 1974. Nationalparken administreres af Grønlands selvstyre.

Adgang til nationalparken

Der er yderst begrænset adgang til parken. Ud over fangere fra Ittoqqortoormiit og ganske få turister er det kun ansatte tilknyttet vejrtjenesten, militæret og forskere, der kommer i nationalparken. Kun Station Nord og Mesters Vig har landingsbaner til større fly; spredt findes landingsmuligheder for små propelfly.

Uden for selve nationalparken, mod syd i Jameson Land, ligger Nerlerit Inaat Lufthavn (Constable Pynt). Lufthavnen fungerer som den primære adgangsvej til Nationalparken samt til byen Ittoqqortoormiit.

Bebyggelse i nationalparken

Ved kysterne er der fundet mange spor af tidligere bopladser; de ældste er 4500 år gamle. Ud over bebyggelse fra disse tidligere inuitkulturer, findes der ekspeditionshytter samt flere hundrede hytter fra den dansknorske fangstmandsperiode. Mange af disse vedligeholdes i dag af Nanok – en forening, der hver sommer restaurerer udvalgte hytter.

Vejr- og forskningsstationer

I nationalparken bor der ca. 50 ansatte tilknyttet Forsvaret, vejrstationer og forskningsstationer. Der er følgende seks aktive enheder i nationalparken:

Brønlundhus

Brønlundhus er den nordligste forskningsstation i Grønland. Den blev opført af Dansk Pearyland Ekspedition i 1948 og fungerede som base for ekspeditionen. I dag vedligeholder Center for Permafrost på Københavns Universitet et overvågningsprogram med fokus på klima og permafrost ved stationen.

Station Nord/Villum Research Station

Station Nord er Forsvarets nordligste tjenestested, hvor fem mand har til opgave at holde en landingsbane åben året rundt. Stationen blev anlagt i perioden 1952-1956 som en vejr- og telestation med landingsbane. I 2014 blev Villum Research Station bygget på Station Nord, og stationen fungerer som en tværvidenskabelig forskningsplatform og et springbræt for forskningsekspeditioner ind i Nordgrønland. Stationen er åben året rundt, ejes af Selvstyret og drives af Aarhus Universitet.

Danmarkshavn

Længere mod syd ligger Danmarkshavn, i dag en vejrstation, tidligere basestation for Danmark-ekspeditionen (1906-1908). Som en del af et globalt netværk af radiosondestationer opsender personalet to gange i døgnet en vejrballon med måleinstrumenter.

Daneborg

Det sydligere Daneborg er hovedkvarter for patruljetjenesten Sirius, hvis opgave er at håndhæve Danmarks suverænitet i Nord- og Nordøstgrønland samt at føre kontrol med ekspeditioner og fredningsbestemmelser i Nationalparken.

Forskningsstationen Zackenberg

Forskningsstationen Zackenberg er en videnskabelig station, som i 1995 blev etableret 22 km fra Daneborg. Stationen, der officielt åbnede i 1997, blev oprettet i samarbejde mellem det daværende Dansk Polarcenter og Københavns Universitet. Den ligger i en højarktisk klimazone, som reagerer tidligere end andre zoner på ændringer i det globale vejr, og forskningsstationens vigtigste opgave er at undersøge og måle klimasvingninger og deres påvirkning af økosystemerne.

Siden oprettelsen har Zackenberg fra maj til oktober været drevet som feltstation. Stationen ejes af Selvstyret og drives af Aarhus Universitet.

Mestersvig

Mestersvig er en nedlagt mineby, som siden 1988 har været en mindre logistisk platform for Siriuspatruljen, der har holdt en landingsbane åben og ført tilsyn med ekspeditioner.

Dyreliv

Nationalparken rummer enorme, helt uberørte naturområder. Flere lokaliteter på den 2.000 km lange kyst er vigtige yngleområder for isbjørn og hvalros. Parken rummer desuden bestande af moskusokse, lemming, hermelin, polarræv, ulv og snehare foruden en rig fauna af havfugle, gæs, rype, sneugle og jagtfalk. Rensdyret uddøde i vinteren 1899-1900, men en genindvandring kan evt. ske fra Canada over Nares Strædet, som det er sket med ulven.

Alle pattedyr og fugle er totalfredede, og fiskeri må kun ske med stang og pilk. Fangere fra Ittoqqortoormiit og Qaanaaq, der støder op til parken, har dog tilladelse til fangstrejser med traditionelt udstyr efter isbjørn.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.