MedStorebæltsforbindelsen, og dermed en af verdens største broer, som bindeled til Sjælland ligger Nyborg Kommune på det østlige Fyn.
Faktaboks
- Areal
- 276,8 km²
- Højeste punkt
- 107,1 m.o.h.
- Kystlinje
- 54
- Region
- Syddanmark
- Stift
- Fyens
- Provsti
- Nyborg, Kerteminde (del af)
- Antal sogne
- 19
- Indbyggertal 1950
- 26,598 personer
- Indbyggertal 1980
- 30.344 personer
- Indbyggertal
- 32.329 personer (2025)
- Befolkningstæthed i kommunen
- 116,8 personer/km² (2025)
- Befolkningstæthed i Danmark
- 139,5 personer/km² (2025)
- Gennemsnitsalder i kommunen
- 46,1 år (2025)
- Gennemsnitsalder i Danmark
- 42,6 år (2025)
- Anslået middellevetid for 0-årige i kommunen
- 81 år (2024)
- Anslået middellevetid for 0-årige i Danmark
- 81,5 år (2024)
- Disponibel indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
- 253.160 kr. (2023)
- Disponibel indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
- 279.600 kr. (2023)
- Kommunal skatteprocent
- 26,3 % (2025)
- Kommunal skatteprocent, gennemsnit for hele landet
- 25,07 % (2025)
- Hjemmeside
Ved Strukturreformen fusionerede den gamle Nyborg Kommune fra 2007 med Ørbæk og Ullerslev Kommuner. Den nordligste del af kommunen ligger dermed kun omkring 3 km fra bygrænsen til Kerteminde. Der var forslag om en større fusion omfattende både Nyborg og Kerteminde Kommuner, men det vandt aldrig større opbakning.
De fleste af kommunens større virksomheder ligger i Nyborg, der også rummer alle ungdomsuddannelserne. Der er en omfattende pendling til især Odenseområdet. Gennemsnitsindkomsterne er lidt lavere end på landsplan. Den centrale beliggenhed ved Storebæltsforbindelsen betyder, at Nyborg også er en vigtig konferenceby.
Kommunens centrum, Nyborg, opstod tidligt i 1200-tallet som borgby i forbindelse med Nyborg Slot. Beliggenheden midt i det danske rige gjorde det muligt at samle rigets mægtigste til danehof – Danmarks middelalderlige parlament – for at drøfte vigtige anliggender. Dette fortsatte frem til 1413.
En stor moræneflade fra sidste istid præger landskabet, og den gode jord har været til gavn for de mange herregårde. I dag benyttes størstedelen af kommunens areal til landbrug og gartneri. Der er dog også plads til naturområder som fx Hjulby Mose og Bondemose. Ved kysten ud mod Storebælt stikker Knudshoved ud fra den ellers udlignede kystlinje.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.