Rosa Luxemburg

Rosa Luxemburg var født i Kongres-Polen, der var del af det russiske imperium. Hun kom fra et polsk-jødisk middelklassehjem og flygtede i 1889 til Schweiz, hvor hun studerede jura og nationaløkonomi ved universitetet i Zürich og opnåede en dr.jur.-grad. Her knyttede hun kontakt til ledende medlemmer af det russiske socialistparti.

Som ubetinget tilhænger af internationalismen var Rosa Luxemburg i opposition til de etablerede russiske og polske socialistpartier, der støttede polsk selvstændighed. I 1893 var hun medstifter af det konkurrerende Polens Socialdemokratiske Arbejderparti, forløberen for det senere Polske Kommunistparti.

Efter at være blevet tysk gift bosatte Rosa Luxemburg sig i 1899 i Berlin og tilsluttede sig det tyske socialdemokratiske parti SPD. Som repræsentant for partiets revolutionære fløj kæmpede hun energisk imod Eduard Bernsteins revisionistiske linje, bl.a. med skriftet Sozialreform oder Revolution? (1898, da. Socialreform eller revolution?, 1969). Erfaringerne fra masseopstandene i 1905 i Polen og Rusland blev afgørende for hendes politiske udvikling; hun blev bestyrket i sin tiltro til den revolutionære masseaktion, men lagde modsat Lenin mindre vægt på det revolutionære parti og lagde sig bl.a. ud med den reformistiske fagbevægelse i Tyskland.

Rosa Luxemburgs teoretiske hovedværk er Die Akkumulation des Kapitals (1913; udkommet på dansk som Kapitalens akkumulation, 1976), hvori hun beskriver imperialismen som resultat af den udviklede kapitalismes behov for ekspansion i mindre udviklede dele af verden med henblik på at udnytte og bevare kapital-akkumulationen.

Sammen med Karl Liebknecht, Clara Zetkin og andre radikale socialister modsatte Rosa Luxemburg sig i 1914 den socialdemokratiske borgfredspolitik og i protest mod SPD's støtte til krigsbevillinger trådte de under 1. Verdenskrig ind i det socialdemokratiske udbryderparti USPD.

I 1915 udkom hendes berømte antikrigs-pamflet, den såkaldte "Junius-Pamphlet". Sammen med de andre radikale socialister dannede hun i 1916 Spartakusforbundet, som blev grundstammen i det senere Kommunistische Partei Deutschlands, KPD, grundlagt omkring årsskiftet 1918-19. Hun sad fængslet fra 1916 til 1918.

Som politisk leder blev hendes indsats kortvarig. Den 15. januar 1919 var hun trods modvilje sammen med Karl Liebknecht med til at udløse den såkaldte Spartakusopstand mod Weimarrepublikken. Opstanden blev slået ned af militær og frikorps, og hun og Liebknecht blev taget til fange, myrdet og deres lig smidt i Landwehr-kanalen i Berlin. De to blev senere begravet i Gedenkstätte der Sozialisten i Friedrichsfelde, men gravet op af nazisterne og fjernet. I 1946, efter 2. Verdenskrig, blev deres lig igen begravet i Gedenkstätte.

Rosa Luxemburgs betydning ligger først og fremmest i den teoretiske og programmatiske indflydelse, som hun øvede på sin samtid og på eftertidens venstrefløj. Hun opfattes som eksponent for en "demokratisk kommunisme". Med sin internationalisme, tiltro til spontane masseaktioner og afvisning af Lenins demokratiske centralisme som revolutionært organisationsprincip blev Rosa Luxemburg i 1960'erne og 1970'erne en teoretisk og politisk inspirationskilde for mange venstreintellektuelle.

Rosa Luxemburg Platz i Berlin er opkaldt efter hende.

• Spartakusforbundet
• Karl Liebknecht
• Clara Zetkin
• Tysklands historie 1914-1918
• Novemberrevolutionen 1918
• Volksbühne am Rosa Luxemburg-Platz