Singapores sprog

Singapore har fire officielle sprog: kinesisk (mandarin), malajisk, tamil og engelsk. Det skyldes, at befolkningen officielt bliver opdelt i fire etniske kategorier: kinesere, malaysiere (som inkluderer folk fra Malaysia og Indonesien), indere (som inkluderer folk fra Indien, Pakistan, Bangladesh og Sri Lanka) og andre etniske grupper (som inkluderer folk fra Europa, Japan, Filippinerne og Vietnam).

Officielt er malajisk det nationale sprog og bruges ligesom engelsk som kommunikationsmiddel mellem de forskellige etniske grupper. Siden kolonitiden er engelsk fortsat med at være landets administrations-, undervisnings- og handelssprog. Mandarin, Kinas officielle sprog, vinder dog frem og promoveres kraftigt af staten.

Den sproglige diversitet afspejles i det sprog, der oftest tales hjemme. Engelsk var i 2020 det mest udbredte med 48,3 %, efterfulgt af mandarin med 29,9 %, malajisk med 9,2 %, andre kinesiske dialekter med 8,7 %, tamil med 2,5 % og andre sprog med 1,4 %. De fleste indbyggere i Singapore kan begå sig på mere end ét sprog.

Singaporeaneres forskellige sprog og dialekter afspejler, hvor de eller deres forfædre kom fra. Blandt kinesere dominerer mandarin, men der tales stadig en række indbyrdes uforståelige kinesiske dialekter som hokkien, kantonesisk, teochew og hakka. Omkring 40 % af Singapores kinesiske befolkning stammer fra Fujianregionen og ca. 30 % kommer fra Guangdongregionen i Kina.

Blandt malaysierne er der ikke stor sproglig variation. Det er der derimod i den indiske befolkningsgruppe, hvor der tales diverse sprog og dialekter fra Indien, Pakistan, Bangladesh og Sri Lanka.