Skopelos

Skopolos er vandrig og grøn med lave, nåleskovsklædte bjerge. Det højeste punkt er Delfi på 680 m. Kysten er indskåret og stejl. Øens landbrug er især koncentreret på den centrale og nordlige del, ligesom der er plantager med mandel-, blomme- og pæretræer på de lave bjergskråninger. Sammen med turisme er landbruget øens vigtigste indtægtskilde. Øen blev ramt af et ødelæggende jordskælv i 1965, men alt er genopbygget undtagen den gamle bjergby Klima.

Der er flere fungerende klostre på øen og gode sand- og stenstrande på den sydlige og vestlige del. Der er færge- og flyvebådsforbindelse til omkringliggende øer og fastlandet, også fra fiskerlejet Loutraki på øens nordvestside.

Hovedbyen, der også hedder Skopelos, har 3090 indbyggere (2011). Den ligger amfiteatralsk oven for havnen flankeret af en venetiansk borg. Byen er fra 800-tallet og er domineret af traditionelle hvide huse med røde tegltage.

Der er få antikke seværdigheder på øen, hvoraf den minoiske Stafilos-grav fra 1600 f.v.t. på sydkysten er den bedst kendte.

• Sporaderne